Spansk - Bacheloruddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Aarhus, Odense, Aalborg SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Syddansk Universitet Odense
Aalborg Universitet
Århus Universitet
Københavns Universitet
By København, Aarhus, Odense, Aalborg
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Syddansk Universitet Odense
Aalborg Universitet
Århus Universitet
Københavns Universitet
Spansk

Spansk kan tages på de fire største universiteter i Danmark, men i Aalborg kaldes uddannelsen også for SIS (Spansk, sprog og international virksomhedskommunikation) Her er tale om en udvidelse af uddannelsen så du ikke bare får undervisning i sproget, men også inden for kulturteorier, samfundsteorier og hvad der sker i verden lige nu.


Spansk med International Virksomhedskommunikation er en uddannelse, hvor du vælger et sprog, i dette tilfælde spansk, og så kaster du dig ud i alt hvad der har med spansk og Spanien at gøre. Det kan være alt fra tyrefægtning, fodbold, mode, dans og alle de ting der beskriver Spanien bedst med den unikke kultur hun har. Det kan lyde lidt banalt, men man kan bedst kommunikere med et andet kulturelt folkefærd, hvis man kender og respektere dets kultur og væremåde.


Kommunikationen kan ske menneske-til-menneske, men kan også placeres i en markedsmæssig sammenhæng. På uddannelsen er undervisningen tit baseret på konkrete cases, der kan handle om markedsanalyser eller markedsføringskampagner. Din viden om spansk forbrugerkultur vil sætte dig i stand til at tage stilling til, og besvare sådanne problemstillinger effektivt.


Så helt konkret, giver uddannelsen de nødvendige færdigheder til at kommunikere på spansk, i skrift og tale, tillige med at du lærer effektive måder til at markedsføre og afsætte produkter/ydelser på, specielt til det spanske marked eller markeder, hvor de taler spansk og har den spanske kultur.


Se video om SIS fra Aalborg universitet:



Spansk er et verdenssprog, der tales både i Spanien og i store dele af Latinamerika og Mellemamerika. Spanskstudiet kombinerer konkret spanskundervisning med indføring i spansk litteratur, kultur, historie, samfund og politik. Du lærer at kommunikere på spansk, både skriftligt og mundtlige, samt at analysere og formidle spanske tekster.
Det er en fordel at kunne noget spansk i forvejen inden man vælger at starte på studiet, da man ret hurtigt skal kunne konverserer på spansk.
Det er tilrådeligt at bruge et ½ eller 1 år på et udenlandsophold enten ved et universitet eller ansat i en virksomhed, der beskæftiger sig med spanske forhold. Efter endt uddannelse kan du finde ansættelse i private virksomheder, der fokuserer på eksport og handel med spansktalende lande, eller du kan vælge at undervise i spansk ved forskellige uddannelsesinstitutioner.


Spansk er primært en uddannelse, hvor du virkelig kan lære at beherske sproget perfekt, både i tale og skrift. Ved siden af sprogundervisningen deltager du i fag om de spansksprogede områders samfundsindretning og unikke kultur. For at blive fortrolig med samfundets specielle indretning, kommer du rundt i fag om spansk politik, økonomi, samt de institutioner, offentlige som private, der præger det spanske samfund. Den særlige profil som udbydes via Aalborgs Universitet gør at du ikke ender med en snæversynet uddannelse, tværtimod er der muligheder for gode jobs, hvad enten vil du arbejde med undervisning, markedsføring og markedsanalyse, kultur og integration, forskning i spansk kultur og historie eller noget helt andet.


Jobmuligheder

Underviser eller tolk og oversætter.



Specielle adgangskrav

Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B, Spansk A