Hooked


Er du aktiv på Instagram og følger med i, hvor de kendte madbloggere spiser, så har du helt sikkert hørt om Hooked. Hvis du er glad for fisk, er du kommet til det rigtige sted, for her serveres der street food med udgangspunkt i fisk. Deres popularitet har gjort, at der er blevet udvidet til tre restauranter i København, så du nu kan få fisk og skaldyr på Nørrebro, i Kødbyen og i Carlsberg Byen.  

Alle hippe restauranter skal starte et sted. Hooked var først en foodtruck, som blev startet af de to venner Kasper og Matthew. I deres foodtruck blev der brugt mange timer på at perfektionere deres fish and chips opskrift, og man må sige, at de har haft succes med det. I 2017 blev den lille foodtruck nemlig til en restaurant på Nørrebro, hvor nysgerrige københavnere og turister kunne få lov at smage fra deres fiskemenu.

Den første restaurant blev så til en mere i Kødbyen og i 2020 åbnede den største restaurant hidtil i Carlsberg Byen. På Hooked serveres der street food, så på klassisk vis bestiller man sin mad og henter den selv. Der er en meget afslappet stemning, så man kan snildt bruge en eftermiddag med vennerne på en af deres restauranter.  

Menukortet er ganske varieret, og det er næsten vildt, hvor mange forskellige måder, man kan få sin fisk på. De har selvfølgelig klassikerne, som deres fish and chips. Men de eksperimenterer også, bl.a. med deres lobster rolls, som er hummerruller, der kan fås i en asiatisk og skandinavisk variant.

Du har måske set deres vilde og sprøde burgere på Instagram? Deres egen Hooked burger indeholder fisk, som kommer direkte fra Nordsøen. Den serveres som menu med pomfritter og dip til.

Vil du gerne have noget, der er mindre fedtet, så skal du tage og prøve deres poké bowls. Det er fisk, som serveres med ting som avokado, edamamebønner og ris til. De har selvfølgelig også forskellige drikkevarer at vælge imellem. Du kan både få cocktails og vin eller kolde øl fra bryggeriet BRUS, som er nabo til restauranten.

Selvom deres foodtruck er blevet til en succesfuld restaurant, har de ikke glemt foodtrucken helt. Man kan nemlig leje den til forskellige arrangementer, hvilket kan gøre enhver fest eller arrangement ekstra fed. Fiskebaren er samtidig et godt sted at varme op til fest, da du både kan få aftensmad og aftenens første drinks. Så uanset om du skal videre i Nørrebros pulserende byliv eller til fest i Kødbyen, er Hooked et perfekt sted at starte.

Hvis du også er hooked på idéen om fish and chips i lange baner, skal du tage forbi Hooked. Du får lækker mad på et af de mest trendy steder i København, og du kan samtidig fortælle din familie, at du har fået fisk hos det bedste street food sted i byen. De kan nemlig være stolte af at have vundet prisen for Byens Bedste Street Food to år i træk i 2018 og 2019. Du kan følge med på deres Instagram, hvor du kan se nye retter og events fra restauranten.




Adresse

Nørrebrogade 59
2200 København N
Thorvald Bindesbølls Pl. 36
1770 København V


Kontakt info

Telefon: 69 16 18 16


Åbningstider

Mandag - søndag: 12.00 - 22.00


Website

https://gethooked.dk/