Dramaturgi

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Aarhus SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Århus Universitet
By Aarhus
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Århus Universitet
Dramaturgi

Dramaturgi sætter fokus på drama, hvilket i kraft af teater, film og fjernsyn er en stor del af danskernes hverdag, og derved relevant at studere. På Dramaturgistudiet studerer du drama i form af teater og du vil skulle arbejde med iscenesættelse, hvor du vil få forståelse for samspillet mellem rumlige og kropslige udtryk. Studiet i Dramaturgi vil både foregå i form af teori og praksis. Du vil komme til at studere teatret i hele dets bredde - fra store professionelle forestillinger til amatørteater. Du vil opnå et stort indblik i teatret historie, æstetiske teorier og du vil også selv skulle opsætte teaterstykker.


Herved får du en udvidet forståelse af hvad teater kan være og du vil lære at være kritisk, eksperimenterende og kreativ. Hele samspillet imellem elementer i teatret som skuespil, rum, lys og lyd skal studeres så du ved hvordan det kan kombineres til en helhed. Da studiet også handler om tekster vil du i studiet skulle lære norsk, svensk, engelsk, tysk og gerne fransk da mange teaterstykker er skrevet på disse sprog, som blandt andet Ludvig Holberg og Moliere. Du vil ydermere skulle stifte bekendtskab til forskelligt litteratur og vil herigennem få et bredt kendskab til danske og internationale dramatikere.


Igennem samme metode får du indsigt i Europas historie fra det græske teaters opståen omkring dionysosfesterne til i dag. Selve undervisningen foregår normalt som forelæsninger med dialog og med holdøvelser på hold med omkring 20 studerende. Da teater er en kollektiv kunstart vil du skulle arbejde meget i grupper og det er derfor vigtigt på studiet at du forstår at samarbejde og kommunikere med andre mennesker.



Jobmuligheder

Dramaturg på et teater, i radioen, i fjernsynet eller inden for film. Underviser på gymnasier, højskoler, seminarier m.v. Administrator i kulturinstitutioner eller HR.


Hvis du ikke vælger teatervejen, har du også mulighed for at blive højskolelærer eller ansat i et PR bureau.