Det Simrer


Når du befinder dig på Østerbros gader, er der mange spisesteder, der kan lokke én til. Vil du gerne have hurtig betjening og mad, der er lavet med kærlighed, skal du tage ned på Melchiors Plads 3, hvor restauranten Det Simrer ligger. Som navnet lyder, har man fokus på simremad. Derfor kan du være sikker på at blive serveret et måltid mad, der er blevet lavet med omhu.

Restauranten, der ligger i hjertet af Østerbro har bæredygtighed og slow food i centrum. Melchiors Plads er om sommeren ofte sted for diverse koncerter og arrangementer, så mens du sidder udenfor og nyder en god gryderet, kan du høre noget god musik. Og bliv i endelig i området og opdag, hvad Østerbro har at byde på.

Det Simrer er rigtig fint indrettet. En blanding mellem nordisk minimalisme og bohemecharme er hvad, der kendetegner restaurantens lokaler. Det er ikke kun maden, der er vigtig, når man er ude at spise, det er også hele stemningen. Og den er rigtig god på Det Simrer. En blanding af en hyggelig og afslappet atmosfære samt menneskemylder udenfor, gør det til et perfekt sted at få sin frokost eller aftensmad.

Økologi, bæredygtighed og vegansk er nøgleord for restauranten, men det betyder ikke, at du kun kan få en kedelig salat. De har en masse indbydende retter.

Byg-din-brunch er et koncept, som er ekstremt populært i hele København. Det koncept viderefører de i restauranten, så du kan få lækre pandekager, croissanter, æg og pølser på en afslappende søndag.

Når det kommer til frokosten, er der et utal af velsmagende retter at vælge imellem. Deres populære frokosttallerken har alt godt fra det nordiske køkken. Snyd ikke dig selv for at prøve deres vegetarburger, uanset om du er vegetar eller ej. Den består af gratineret aubergine, marineret zucchini og persillepesto og serveres med kartofler og aioli til. Så er det næsten før, enhver kødelsker kan blive omvendt.

Vælger du at tage på restauranten om aftenen, kan det være godt at starte med deres simre-smagemenu. Her kan du få lov til at gå på opdagelse i deres simre-univers, som de kalder det, hvor du kan få alt fra deres fermenterede specialiteter til braiseret spoleben. Men selvom det har stået og simret i lang tid, betyder det ikke, at du skal vente 4 timer på at få din mad, bare rolig.

Restauranten kører en række gode tilbud til forskellige arrangementer. Skal du til koncert eller se fodbold i Parken, som jo kun er et stenkast væk, så får du ofte gode tilbud i anledningen. Samtidig er der mulighed for at få serveret mad til større arrangementer, så skal du holde fødselsdag eller lillebrors konfirmation, er det værd at kigge på menuen.

Det Simrer holder som regel åben til omkring kl. 22, så der er rig mulighed for at nyde en drink efter fyraften. Du kan være heldig at støde på deres Happy Hour, hvis du kommer lidt tidligere, så der er ingen grund til ikke at tage ned og få en drink efter arbejde.

Vil du på en Østerbro-hip restaurant med masser af god stemning, skal du forbi Det Simrer. Det er et oplagt sted at tage hen på en lørdag aften med vennerne, hvor du både kan få lækker simremad og gode drinks.  




Adresse

Melchiors Plads 3
2100 København Ø


Kontakt info

Telefon: 35 55 31 41


Åbningstider

Mandag – fredag: 11.30 - 22.00
Lørdag: 10.00 - 22.00
Søndag: 10.00 - 21.30


Website

http://detsimrer.dk/