De Varme Gryder


Når man skal have et godt måltid mad til at varme en, er det altid supper og varme gryderetter, man skal gå efter. Men nogle gange orker man bare heller ikke at stå i flere timer i køkkenet for at kokkerere. Så er det godt, der er restauranter i København, hvor man kan få en lækker gryderet, som smager hjemmelavet. Det kan man nemlig på De Varme Gryder på Godthåbsvej 56.

Der er flere steder i København, som i dag fokuserer på det hjemmelavede køkken og hyggen ved at spise sammen. Den samme stemning får man hos De Varme Gryder. Her er hyggeligt indrettet med et stort åbent vindue, ingredienser og drikkevarer på alle hylder samt et lille cafébord udenfor, hvor man kan sidde, hvis vejret er til det. Altså næsten som hvis man var hjemme hos sig selv og lavede mad.

Den hjemlige hygge bliver forstærket ved de forskellige varme retter, som bliver skiftet ud dagligt. Derfor kan man ikke altid regne med at finde sin yndlingsret på den pågældende dag, men du kan være sikker på, at der altid vil være en ny og spændende ret, som du kan smage. Man behøver heller ikke at ringe ind og bestille, da der ikke er lang ventetid, så det kan bedre betale sig at tage et smut forbi restauranten.

Menukortet byder alligevel på mange populære retter, som går igen. Gryderetterne er inspireret af forskellige verdenskøkkener som Indien, Vestafrika og Thailand. Så når du kommer og besøger De Varme Gryder kan du smage mad fra næsten alle verdenshjørner.

Du kan f.eks. få den klassiske rød eller grøn karry med kylling, som får en til at drømme sig væk til en strand i Thailand. I samme stil kan du smage det indiske butter chicken, som er spækket med krydderier, der giver det ekstra kick. Hvis du vil gøre den lidt stærkere, kan du få chilisauce til, hvilket giver den det ekstra boost.

En anden populær gryderet er gullasch, som stammer fra Ungarn. Det er en af landets nationalretter, som stammer helt tilbage fra det 9. århundrede. I dag findes der mange lande, som laver forskellige varianter af Gullasch, men den helt originale version indeholder en form for kød, f.eks. oksekød eller svinekød, og så tilsættes der grøntsager som gulerødder, peberfrugt og eventuelt kartofler. En rigtig lækker ret, som kan varme dig på en kold vinterdag.

Til gryderetterne kan man købe jasmin eller brune ris til, hvilket næsten er nødvendigt for, at man får hele oplevelsen med. Du kan samtidig købe salat til eller en relish i form af mangochutney, yoghurt eller tzatziki.

Hvis du synes, det bliver lidt for stærkt, så er det godt, at man kan få drikkevarer til. Fordi man kan få mad fra alle verdenshjørner, serveres der også forskellige udenlandske øl. Man kan også købe saft eller vin til. 

Når du fryser på en efterårs- eller vinterdag og ikke gider stå i køkkenet, så tag forbi De Varme Gryder og find ud af, hvilke gryderetter de serverer den dag. Hvis det er så koldt, at du ikke kan komme ud ad døren, så er du heldig, at de også bringer ud. 




Adresse

Godthåbsvej 56
2000 Frederiksberg


Kontakt info

Telefon: 38 33 33 24


Åbningstider

Mandag - fredag: 16:00-20:30
Lørdag: Lukket
Søndag: 16:00-20:30