Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)


Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er ungdomsorganisationen for den demokratiske socialisme i Danmark. I DSU samles over 2000 unge socialdemokrater landet over med det formål at kæmpe for et mere lige og retfærdigt samfund.

DSU’s mål er at skabe et samfund, hvor alle mennesker har de samme muligheder for at forme deres eget liv, og hvor der bliver taget hånd om de svageste. Kun gennem et stærkt fællesskab kan vi sikre, at alle uanset baggrund, får en uddannelse, at man kan blive behandlet på hospitalet uanset pengepungens størrelse, og at man ikke må gå fra hus og hjem, hvis man mister sit arbejde.

DSU er en uafhængig organisation med egne meninger og holdninger. Men vi samarbejder selvfølgelig med Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt. Det var DSU som gik i front, da den borgerlige regering blev væltet og Helle Thorning-Schmidt blev statsminister.

DSU kæmper også for politisk indflydelse. Vi ønsker at påvirke den politik, den socialdemokratisk ledede regering fører. Og vi er ikke bange for at bide de socialdemokratiske ministre og folketingsmedlemmer i haserne, når vi mener, de er på vej ud ad et sidespor.

http://dsu.net/fileadmin/images/top_image_standard.jpg

Som medlem af DSU får du et fantastisk indblik i den politiske verden. Du får mulighed for at påvirke de beslutninger som træffes i kommunen, regionen, Folketinget og EU. Samtidigt bliver du en del af et fællesskab, hvor du møder mange andre unge, der også brænder for at gøre en forskel i samfundet.

Derudover kan du deltage i de mange, spædende aktiviteter, som DSU afholder. Vi arrangerer fx kurser, konferencer og landsmøder, hvor vi diskutere politik og får besøg af spændende gæster. Har du fx lyst til at diskutere uddannelsespolitik med børne- og undervisningsminister Christine Antorini eller unges forhold på arbejdsmarkedet med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, så er DSU stedet du skal melde dig ind.

DSU har desuden fungeret som rugekasse for mange unge ildsjæle, som senere er blevet ledende skikkelser i Socialdemokratiet. Både blandt de socialdemokratiske ministre i regeringen, blandt folketingsmedlemmerne og blandt medlemmerne af kommunalbestyrelserne rundt om i landet har rigtig mange fået deres politiske opvækst i DSU.

I det hele taget får man som DSU’er rigtig mange kompetencer, man kan bruges senere i livet. Du bliver stærkere til at argumentere, du kan være med til at planlægge større aktiviteter og du får et stort netværk over hele landet, som du kan livet igennem.

Video fra DSU




Adresse

Danasvej 7
1910 Frederiksberg C


Kontakt info

Telefon: 72 300 880


E-mail: dsu@dsu.net


Website

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)'s website



Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)