Center For Familie og Eksistens
Hvad kan jeg forvente af terapi?
Jeg tilbyder samtaleterapi hvor de problemer og udfordringer, der fylder i dit liv lige nu, er det vi koncentrerer os om. Du bestemmer hvad vi skal tale om fra gang til gang.
Som fagperson er det min opgave at møde dig, som den du er og skabe et trygt og omsorgsfuldt rum for terapien, hvor du kan føle dig godt tilpas. Min teoretiske baggrund og min erfaring, er med til at sikre, at terapien bevæger sig i den rigtige retning.
Terapi med udgangspunkt i dig og dine oplevelser
Et terapiforløb hos mig tager udgangspunkt i dig, og det som optager dig i din hverdag lige nu. Omdrejningspunktet i terapien er hele tiden på, hvordan du følelsesmæssigt er påvirket af situationer, relationer og stemninger.
Terapien forgår altid i det tempo, der passer dig. Det vil sige, at du fortæller om dét, du er klar til, når du er klar til det.
Jeg har over årene, samlet erfaring gennem arbejdet med over 500 klienter i terapi.
Min uddannelse
Jeg har en 4årig uddannelse, som oplevelsesorienteret Psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København. Jeg har efterfølgende videreuddannet mig i Emotionsfokuseret terapi ved bl.a. Rebekka Jørgensen og Susan Johnson.
Jeg har kandidat niveau i psykologi fra Roskilde Universitet og en professionsbachelor i pædagogik. Jeg er også certificeret PREP instruktør.
Jeg er løbende i gang med at dygtiggøre mig og deltager i relevant videreuddannelse.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder i overensstemmelse med Psykoterapeutforeningens etiske regler. Jeg har selvfølgelig fuld tavshedspligt og jeg modtager løbende supervision.
Jeg har meget bred erfaring med terapi og behandler klienter med mange forskellige problemstillinger, men har valgt at beskæftige mig særligt med:
Eksamensangst
Stress
Depression
Dårligt selvværd
Misbrug
Parforhold og nære relationer
Familieproblematikker
Hvis du har psykiske problemer, er trist, stresset eller angst, så lad være med at gå med det for dig selv. Det er vigtigt at vi deler vore tanker med andre og i sidste ende kan det være nødvendigt at få professionel hjælp.
Adresse
Holbergsgade 26, 1 th.
1057 København K
Website
Center For Familie og Eksistens's website
https://www.facebook.com/www.cffe.dk/?fref=ts