Wulff og Konstali Food Shop
Hvis du ønsker at besøge en yderst lækker og populær café i København, så kan du med fordel tjekke Wulff og Konstali Food Shop ud. Her laver de forskelligt mad, friskbagt brød og lækre kager, som de selv bager fra bunden. Derudover er Wulff og Konstali særligt populær grundet deres brunch, som er efter “vælg selv princippet”, hvor du her kan sammensætte din egen, lækre brunch. Yderligere har de blandt andet sandwiches, salat, frokost retter og diverse drikkevarer på menukortet. Hvad end du vil nyde din mad i én af deres hyggelige caféer, eller ønsker at få det med på vejen, så er dette muligt hos Wulff og Konstali. Du finder Wulff og Konstali på hele 4 placeringer rundt omkring i København på i Hellerup, Lergravsgade, Skt. Hans Torv og Isafjordsgade. Så hvis du befinder dig i indre by, så kan du nemt finde én af deres caféer rundt omkring i byen.
I deres brunch har de et stort udvalg af forskellige retter, som du kan vælge imellem, når du skal sammensætte din helt egen morgenmadstallerken. Derudover vælger du selv om du vil have 5 retter eller 7 retter, alt efter hvor sulten du er (og selvfølgelig også efter ens pengepung, hvilket er væsentligt, når man er på SU). Du kan vælge mellem de helt op til 22 forskellige retter fra deres brunch menukort. Her finder du kategorierne bageri, æg, frugt & grønt, mejeri, kød & fisk samt “i den søde ende”. Deres brød er friskbagt fra deres eget bageri, og de andre retter i deres brunch er også lavet fra bunden af deres kokke. Dette fortæller helt klart noget om kvaliteten, hvilket afspejles i smagen. Vi har lavet et udpluk af deres brunch menu, så du kan se her, hvad du blandt andet kan vælge imellem: mandelcroissant, røræg med purløg, avocado, cæsarsalat, økologisk hytteost, panini, koldrøget laks, tunmousse og rødgrød med fløde. Der er altså mange forskellige ting at vælge imellem, så du er sikkert på at finde noget, der falder netop i din smag. Hvad end du ønsker noget sundt eller noget syndigt, så finder du noget forskelligt. Kun fantasien sætter grænserne til sammensætningen af din brunch fra Wulff og Konstali, og hvis du ikke kan vælge mellem deres lækre udvalg, er det heldigt, at du kan vælge helt op til 7 retter! På denne måde kan du smage lidt forskelligt. Hvis du derimod ønsker at spare lidt, kan du vælge blot 5 menuer, for at din brunch tallerken bliver lidt mere SU venlig. Deres brunch er helt sikkert én af byens bedste! På deres bestillingskort finder du en nem oversigt over, hvad der er vegansk, vegetarisk, glutenfrit og laktosefrit, så hvis du for eksempel har nogle allergier, er det nemt at få en oversigt over.
Når du træder ind af døren hos de forskellige Wulff og Konstali caféer, bliver du mødt af en hyggelig atmosfære samt duften fra deres montrer med alverdens lækre bagerier. Du finder blandt andet ø-landsbrød, croissanter, foccaciaer, kanelsnegle, tebirkes og meget andet. Alt dette er selvfølgelig håndlavet og hjemmelavet fra bunden i deres eget bageri.
Du finder meget mere information om Wulff og Konstali ved at klikke på deres hjemmeside, eller ved at tjekke deres Instagram ud, hvor de jævnligt deler billeder fra deres bageri. På denne måde kan du følge med i, hvordan de laver deres ting fra bunden. Derudover deler de en masse billeder af deres lækre mad samt reposter kunders billeder. Du oplever helt sikkert, at din mund render i vand, når du tjekker deres side ud, som er spækket op med alverdens lækkerier. Tag et smut ind og kig på deres instagram, for at se, om stedet er noget for dig. Retterne er også ekstremt insta-venlige og noget, som man får lyst til at dele med vennerne eller studiekammeraterne, når man tager et smut forbi og får mad.
Wulff og Konstali eksperimenterer og tilføjer jævnligt nyt på deres menukort, for at konstant at forbedre sig samt at have noget nyt at tilbyde deres kunder. Derfor bliver både deres brunch menu, bageri i monteret samt andre retter ofte tilføjet eller skiftet ud, så derfor kan menukortet være skiftende efter sæson eller årstid. Tjek derfor deres hjemmeside ud, hvis du vil se det opdateret menukort.
Hvis du skal holde et arrangement, hvor du ønsker at få serveret en lækker omgang brunch for dine gæster, så kan du gøre dette i samarbejde med Wulff og Konstali. Her er de nemlig eksperter i at arrangere brunchborde. Deres servering er, ligesom i deres caféer, på deres træbræt og deres små skåle. På denne måde slipper for helt selv for at lave maden samt anretningen, da det sørger Wulff og Konstali for, hvis du vælger at få dit brunch herigennem. Dog leverer de kun til Storkøbenhavn. Så hvis du bor i Storkøbenhavn, så er dette helt sikkert en mulighed til dit næste arrangement! Hvis du dog istedet selv ønsker at kreere nogle af de kendte retter fra Wulff og Konstali, hvad end det er til dig selv eller til et arrangement, så har du mulighed for dette - Wulff og Konstali har nemlig en kogebog! I denne kogebog finder du en masse forskellige opskrifter på deres forskellige brunch retter, så du selv kan lave det derhjemme. Det er lavet ud fra sæsonens råvarer, og er æstetisk sammensat med en farverig fryd for øjet. Her deler Wulff og Konstali deres retter fra deres brunch, og de har samlet deres mest populære retter i denne bog. Yderligere har de sørget for, at retterne i bogen er forholdsvis lette at tilberede, så alle kan være med. Dog finder du også nogle af tingene i bogen, som er lidt sværere end andre. Så hvis du vil give dig selv en udfordring, så prøv eksempelvis om du kan finde ud af at lave diverse forskellige slags wienerbrød eller croissanter - dine nærmeste vil helt sikkert værdsætte det, hvis de er så heldige at få lov at smage!
Adresse
Phillip Heymans Allé 17, 2900 Hellerup - Lergravsvej 57, 2300 København S - Skt Hans Torv 30, København N - Isafjordsgade 10, 2300 København S
Kontakt info
Telefon: 32 54 81 81
Mail: wogk@wogk.dk
Åbningstider
Hellerup
Mandag - fredag: 08.00 - 19.00
Lørdag - søndag: 08.00 - 18.00
Lergravsvej
Mandag - fredag: 07.00 - 19.00
Lørdag - søndag: 08.00 - 18.00
Skt Hans Torv
Mandag - fredag: 07.00 - 19.00
Lørdag - søndag: 07.00 - 18.00
Isafjordsgade
Mandag - fredag: 07.00 - 19.00
Lørdag - søndag: 07.00 - 18.00
Website
https://da-dk.facebook.com/wulffkonstali