Teologi
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Varighed | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|---|
København, Aarhus | SU berettiget | Bacheloruddannelser | 4 år | Bachelor |
Århus Universitet Københavns Universitet |
By | København, Aarhus |
Offentlig støtte | SU berettiget |
Uddannelseskategori | Bacheloruddannelser |
Varighed | 4 år |
Adgangskrav | Bachelor |
Uddannelsesinstitution |
Århus Universitet Københavns Universitet |
Teologi er et spændende studie med mange udfordringer. Fra starten af studiet stifter du bekendtskab med flere af teologihistoriens store tænkere som Augustin, Grundtvig, Luther og Thomas Aquinas. Du vil møde udfordringer fra ikke-kristne religioner samt den videnskabelige beskrivelse af kristendommen. På studiet lærer du at beherske sprogene hebraisk, græsk og latin. Det er de sprog som bibelen og mange teologiske tekster oprindeligt er skrevet på og du lærer hermed at tolke de originale tekster. Studiet kræver meget af dig og udfordrer din vanetænkning bl.a. pga. sine tre sprogfag.
Teologi er et historisk studie. Faktisk er det, det ældste akademiske fag og udgangspunktet for "opfindelsen" af universitetets traditionelle tre fagområder. Ud over sprogfagene, som er en stor del af uddannelsen, vil du også skulle studere fag som Gammel- og Ny Testamente. Her læser du og fortolker de bibelske skrifter i lyset af deres kulturelle baggrund, dels deres indvirkning på moderne bibelfortolkning. Du vil også skulle have faget kirkehistorie, hvor du læser tekster fra det første til det 21. århundrede, dette også på baggrund af deres politiske og kulturelle samtid. De tre delområder i det systematiske fagområde er dogmatik, der er læren om den kristne tro i fortid og nutid.
Etik og religionsfilosofi der undersøger kristendommens samspil med samtiden, og missionsteologi og økumentisk teologi der arbejder med kristendommens dialog med andre religioner samt med de interne diskussioner de kristne trossamfund imellem. Under uddannelsen har du mulighed for at følge fag på et andet institut, eller på et helt andet universitet. Det kunne også være på et udenlandsk universitet. Det er ydermere muligt at deltage i et feltprojekt, eller tage i praktik ved en dansk kirke i udlandet eller f.eks. DR's Tro-redaktion. Samholdet med de andre studerende på studiet er essentielt da der er brug for støtte og hjælp specielt til de, for mange, hårde sprogfag. Ud over det temmelig store selvstudium er der også holdundervisning og forelæsninger, hvor du jævntlig vil skulle lave oplæg for klassen i samarbejde med din læsegruppe. De fleste eksamener foregår ved mundtlige eksaminisioner, men skriftlige hjemmeopgaver er også almindelige. Det sociale aspekt på studiet er fyldt med muligheder. Du bliver hurtig tryg i din læsegruppe og der er masse af hyggelige steder I kan sidde og arbejde på fakultetet, der deles med studierne religionsvidenskab og arabisk. De studerende har deres eget blad, Figenbladet, der udkommer hver måned og selvfølgelig er der tilknyttet en god kantine, som ligger i Stakladen. Her bliver der også afholdt sjove fester løbende. Hver fredag finder du også øl og drinks i Theos bar, der er teologernes fredagsbar.
Jobmuligheder
Præst i den danske folkekirke (efter endt kandidat), formidler, religionspædagog, organisationsmedarbejder.
Specielle adgangskrav
Dansk A Historie A Engelsk B Græsk A* Latin A* Hvis du mangler nogle fagniveauer kan du tage dem som suppleringskurser. Læs mere her. * Har du ikke niveauerne, kan du tage fagene i tilknytning til uddannelsen.
Relaterede studenterjobs
Praktik i kirker, arbejde i organisationer, pædagogisk arbejde, vikar.