Statskundskab - Bacheloruddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Aarhus, Odense SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Syddansk Universitet Odense
Århus Universitet
Københavns Universitet
By København, Aarhus, Odense
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Syddansk Universitet Odense
Århus Universitet
Københavns Universitet
Statskundskab

Har du en lille spindoktor gemt i maven, så slip den løs og studer Statskundskab. Statskundskab er studiet af politik og er ifølge den preussiske kejser Otto von Bismarcks "...det muliges kunst". Politik er omdrejningspunktet for mange af de beslutninger og forhold som præger vores dagligdag, økonomiske liv og samfundsmæssige rammer.


På Statskundskab lærer du om politikkens historie fra oldtiden begreb om "Polis" (betyder bystat på oldgræsk) over de feudalpolitiske systemer, der prægede middelalderen, til den fremherskende form vi kalder international politik her i det 21. århundrede. Men Statskundskab er ikke kun et historiefag. Du lærer mange af de discipliner, der knytter sig til udøvelse af politik i praksis. Det kan kommunikationen mellem politikerne og befolkningen, forhandlingsteori, offentlig forvaltning, sociologi og økonomi/matematik.


I løbet af din studietid vil du få mulighed for at deltage på adskillige ekskursioner til f.eks. statsministeriet, folketinget, politiske møder og forsamlinger og meget mere. Studiejob er anbefalelsesværdigt og et godt supplement til din teoretiske undervisning.


Fagene, der undervises i omhandler blandt andet jura, politik, historie, økonomi. Som færdiguddannet kan du finde ansættelse i statslige institutioner, ved kommunale myndigheder, i internationale organisationer, ved ambassader eller i private organisationer.


Statskundskab er faget, der er kendt som "magtens rugekasse" idet mange tidligere studerende har opnået forskellige topposter i embedsmandsvældet. Ønsker du at læse statskundskab er det vigtigste at du interesserer dig for det levende samfund og at du har lyst til at se sager fra flere forskellige sider. På studiet vil du skulle beskæftige dig med politik på et teoretisk plan og samfundsforhold i en bred forstand. De partipolitiske diskussioner er hermed først velkomne i fredagsbaren, eller ved en af de mange studenterpolitiske lister, der kendetegner statskundskab.


Du bliver specialist i at være generalist. Du får en række metodiske og analytiske redskaber til din værktøjskasse. De sætter dig i stand til at overskue og analysere komplekse politiske og organisatoriske problemer. De kompetencer du opnår på studiet vil kunne bruges i mange sammenhænge.


Uddannelsen er alment dannende og forsyner dig med en samfundsmæssig indsigt, som du vil kunne trække på resten af livet. Det tungest vejende fag på statskundskab er politologi, der er videnskaben om politik. Med dette fag vil du opnå indsigt i teorier om samfundet, det politiske system samt samspillet imellem den politiske ledelse, klasse, organisationer samt borgere. På studiet vil du også blive undervist i offentlig forvaltning og metode, international politik, økonomi, jura, sociologi samt politisk teori.


Du vil under uddannelsen få gode muligheder for at specialisere dig i lige det du interesserer dig for. Om det er den tredje verden, velfærdsstaten, magtens væsen i et moderne demokrati, eller noget helt andet er op til dig. Ligesom i virkelighedens politik så er det sociale vigtigt på statskundskab. Der er også rige muligheder for at komme på udvekslingsophold i udlandet i løbet af studiet, hvis man ønsker dette.


Jobmuligheder

Traditionelt får de fleste kandidater job hos centraladministrationen, statslige institutioner, kommunale myndigheder, internationale organisationer, danske og udenlandske interesseorganisationer, samt private organisationer.



Specielle adgangskrav

Dansk A, Matematik B, Engelsk B, Historie B, Idehistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B