Statistik - Kandidatuddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Aarhus SU berettiget Kandidatuddannelser 2 år Bachelor Københavns Universitet
Århus Universitet
By København, Aarhus
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Kandidatuddannelser
Varighed 2 år
Adgangskrav Bachelor
Uddannelsesinstitution Københavns Universitet
Århus Universitet
Statistik

Statistik er en uddannelse, hvor kærligheden til tal er i fokus. Du lærer at bruge et stort empirisk datamateriale baseret på tal og beregninger til at forudsige hvordan fremtiden vil se ud i forskellige situationer. Du kan f.eks. studere den økonomiske trend samfundet ud fra løndannelse og det private forbrug, du kan også bruge statistik til at finde den passende dosering af et råvareprodukt i en produktion eller bruge statistiske beregningsmetoder til forbedring af IT systemer - mulighederne er mange, og studiet er slet ikke så tørt som mange vil forvente ud fra navnet.


Men det forudsætter selvfølgelig at du kan lide at arbejde med matematik og til dels IT, da store udregninger kræver intensiv brug af computere og IT programmer.


Som kandidatstuderende i Statistik er du med til at finde broen mellem abstrakt matematik og dens praktiske anvendelse. Statistik er et uhyre værdifuldt redskab til at formindske usikkerheden ved f.eks. et økonomisk projekt eller en behandlingsmetode hvor erfaringerne er få, men datamaterialet er tilgængeligt.


Dog er Statistik kun brugbart hvis det anvendes korrekt. Derfor lærer du på kandidatniveauet om de teoretiske overvejelser, der ligger bag forskellige statistiske problemstillinger, så du lærer at bruge den rette teori i den rette situation.


Du forbedrer samtidigt dine kompetencer inden for sandsynlighedsregning og hensigtsmæssig håndtering af empirisk datamateriale. Der er stor valgfrihed i løbet af de 2 år uddannelsen tager, så du har mulighed for at shoppe rundt blandt de matematiske, statistiske og praktiske fag som studiet udbyder.


Du skaber dermed din egen unikke faglige profil og afslutter uddannelsen med et speciale, hvor du går i kødet på et videnskabeligt emne på et højt teoretisk niveau. Tit vil dit speciale være den direkte indgangsvinkel til dit fremtidige job, så vælg med rettidig omhu og dediker tid og ressourcer til opgaven.


Jobmuligheder

Statistiker, økonomisk rådgivningskonsulent eller bankrådgiver for erhvervsfolk med fokus på statistiske udviklinger i aktiemarkedet, revision, forskning, IT, m.m.



Relaterede studenterjobs

Du kan sidde som phoner hos Gallup eller et andet firma, der skal ringe ud til kunder. Her kan du så få lidt erfaring med hvordan statistikken viser sig at være i den virkelige verden.