Spansk - Kandidatuddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Aarhus, Odense, Aalborg SU berettiget Kandidatuddannelser 2 år Bachelor Aalborg Universitet
Syddansk Universitet Odense
Århus Universitet
Københavns Universitet
By København, Aarhus, Odense, Aalborg
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Kandidatuddannelser
Varighed 2 år
Adgangskrav Bachelor
Uddannelsesinstitution Aalborg Universitet
Syddansk Universitet Odense
Århus Universitet
Københavns Universitet
Spansk

Spansk er det 3. mest talte sprog i verden dermed kun overgået af engelsk og kinesisk. Det er registreret som modersmål for intet mindre end 470 millioner mennesker. Spansk tales på samtlige af verdens kontinenter og er officielt sprog i 21 lande. Herved er spansk et af de vigtigste handelssprog, da det åbner markedet for 500 millioner mennesker samt fungerer, som et af de officielle sprog i verdens 7 vigtigste internationale organisationer. Til slut er spansk essentielt at kunne, hvis man ønsker at kunne forstå Europas historie, kultur og politik i dag såvel som det var i fortiden.


Under spanskstudiet vil du stifte kendskab til historie, samfundsformationer, politik, medier, videnskab, kunst, litteratur, film og så meget mere som den spansktalende verden byder på. Du vil både skulle studere dagens samfund i Spanien og de spansktalende lande i Latinamerika, samt deres historie. Men grundlaget for dette er selvfølgelig selve sproget, spansk. Herunder dets historie, udvikling og opbygning. Det talte sprog i praksis, forståelse af skrevne tekster, oversættelse fra spansk til dansk og vica versa skal dog også mestres. Du opnår hermed store kompetencer i interkulturel formidling i den videste forstand.


Det er en stor fordel at kunne noget spansk inden man påbegynder studiet. Eventuelle rejser i spansktalende lande er ikke en dårlig ballast at have med sig. Selve undervisningen foregår nemlig på spansk.


Undervisningsformen på studiet er varierende. Det er dog gennemgående at man som studerende er en aktiv medspiller i undervisningen. Du vil f.eks. skulle afholde oplæg både enkeltvis og i grupper.


Som spansk-studerende skal du regne med at skulle tage på studieophold i spansktalende lande, da det er utroligt vigtigt for uddannelsesforløbet at du har arbejdet med kulturen og sproget "på stedet".


Spansk på kandidatniveau bygger videre på undervisningen fra bachelordelen. Du forbedrer din grammatik og udtale væsentligt, og lærer at mestre komplicerede sproglige problemer og finurligheder. Du fordyber dig desuden i nogle konkrete samfundsmæssige emner, som i de fleste tilfælde henter deres kilder på originalsproget, spansk.


På kandidatdelen af Sprog og International Virksomhedskommunikation (Som uddannelsen hedder i Aalborg) udvides dit faglige spektrum til at dække PR kombineret med international markedskommunikation. Der er selvfølgelig stadigvæk fokus på spanske og latinamerikanske forhold og markeder. Inden du på sidste semester skal skrive dit speciale, har du mulighed for at tage på et praktikophold i f.eks. en spansk virksomhed eller måske på universitet i Barcelona? Med et praktikophold i udlandet har du allerede givet dit CV en værdifuld tilføjelse. Så glæd dig til 2 spændende år, hvor du helt sikkert ikke vil kede dig!


Jobmuligheder

Underviser, oversætter, tolk, eksportkonsulent, kommunikationsmedarbejder, rejseleder, eksportrådgiver, kulturformidler, journalist.



Specielle adgangskrav

Bestået bacheloruddannelse med spansk som centralt fag.