Skuespilleruddannelsen Ophelia

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København Lønnet praktik Kunstuddannelser 3 år Ingen Ophelia
By København
Offentlig støtte Lønnet praktik
Uddannelseskategori Kunstuddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Ophelia
Skuespilleruddannelsen Ophelia

Skuespilleruddannelsen på Ophelia har en varighed på tre år og uddanner dig til professionel skuespiller. Grunduddannelsen er et forløb af et års varighed hvor forudsætningen for dit professionelle virke bliver lagt. Meisner-teknikken optimerer dit sceniske tilstedeværelse, lægger et fundament under din følelsesmæssige ægthed og fører dig ind i arbejdet med tekst via situationsforståelse.


1. År


Skuespilteknik


Skuespilteknik er som nævnt i form af Meisner-teknik. Der kobles efter nogle måneder til arbejde med tekster og scener. Året afsluttes med en forestilling, der anvender erfaringerne i en hel scenisk fortælling. 7-8 timer pr. uge.


Stemmetræning


Stemmetræning består af Roy Hart og Kehler stemmeteknik. 4 timer pr. uge.


Stykkelæsning


Det er endvidere et specifikt krav til din skuespillermæssige kunnen at du er i stand til at forstå et manuskript ud fra en arbejdsmæssig synsvinkel. For at træne denne evne er der hver uge stykkelæsning, der både giver dig en historisk fornemmelse af det, der er skrevet for teater og film, og værktøjer til at åbne teksten med. 2 timer pr. uge.


Fysiodrama/Kropstræning


Denne træning består af Hara- og Tjechov-teknik foruden stage-fight og maskekursus. 4 timer pr. uge.


2. År


Genre-forløbet koncentrerer sig om at omsætte skuespilteknikken i arbejde med tekster af så forskelig art som muligt. Når Meisner-teknikken beherskes er det afgørende at komme videre og få erfaringer med nogle af de genrer eller stilarter skuespilforfattere udtrykker sig i. Dette er blot et udvalg af de muligheder vi vil kaste os over i løbet af året.


Shakespeare - Dramaets mester


Hvordan skal man dog gribe denne gamle støvede skjald an? Mærkeligt sprog - og så på vers. Men der er enormt meget kød på knoglerne når du opdager, hvad der er under tøjet - drama så stort som menneskeheden.


Farce - Neil Simon, Dario Fo, Moliere m.fl.


Farce er en perlerække af situationer og mennesker, der er virkelig langt ude, men som altid bevarer forbindelsen - hvor tynd den end måtte være - til virkeligheden. Stort udtryk og timing - uden at miste ægtheden!


Det Absurde - Pinter, Beckett, Ionesco m.fl.


Det tilsyneladende handlingsløse drama, hvor alt sker under ordene og mellem linierne. Menneskeskæbner knuses eller forløses med et Nå! eller et Tjah! og det moderne menneske fremstår i al sin knudrede nøgenhed.


Naturalismen - Ibsen, Strindberg, Tjechov, O’Neill


Dramaet, der i vores bevidsthed er ‘ligesom virkeligheden’, er også en stil - en bestemt måde at fortælle verden på. Denne klassiske realisme er på mange måder det fundamentale hvad stil angår.


Amerikansk realisme - Tennessee Williams, Arthur Miller, Sam Shephard m.fl.


Det moderne drama som det udformes i USA i det 20. århundrede er nutidens umiddelbare ophav - helt afgørende for skuespillerens filmiske udtryk. Et must for en skuespiller at kende og beherske.


Nutidens genreeksplosion - Lars Norén, Line Knutzon, Dejan Dukovski, Sergej Belbel o.m.a.


Nutiden er kendetegnet ved at næsten hvert skuespil er sin egen genre. Line Knutzon univers adskiller sig radikalt fra Lars Noréns, der igen er noget helt andet end Jokum Rohde.


3. År


3.-året vil bestå af produktioner, der i videst mulige udstrækning udspringer af den enkelte elevs lyst til kunstnerisk udfoldelse. Vil du lave Shakespeare, stand-up eller måske tv-satire? Vi tilrettelægger et forløb der realiserer din drøm og hvor den tekniske undervisning lægges an på at støtte og løse skuespiltekniske, stemmemæssige og kropsdramatiske udfordringer, som dine drømme medfører. Derudover forsøges der etableret mindst en praktikperiode på et af de københavnske teatre.


Jobmuligheder

Skuespiller.