Skov- og Landskabsingeniør

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København SU berettiget Bacheloruddannelser 4 år Gymnasiel Københavns Universitet
By København
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 4 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Københavns Universitet
Skov- og Landskabsingeniør

Hvis du elsker udelivet og ikke gider sidde dag ud og dag ind på et kontor foran en computer, så tag en uddannelse som Skov- og landskabsingeniør.


Uddannelsen til Skov- og landskabsingeniør er et praktisk anlagt studie, hvor du får fingrene helt ned i den danske muld. Bachelordelen er normeret til 4 år. Du kommer til at arbejde med naturen på en professionel og erhvervsorienteret måde. Ideen er, at du som ingeniør besidder den tekniske know-how, der er påkrævet for at bruge naturområder, parker og skove i fornuftigt samspil med resten af vores samfund.


Problemstillinger til en Skov- og landskabsingeniør kan være at udvikle en effektiv, samt bæredygtig, udnyttelse af vores naturressourcer eller miljøbevaring inden for økonomiske fornuftige rammer. Indholdet på studiet er derfor en lang række tekniske- og samfundsmæssige discipliner, der sigter på at klæde dig godt på til dine fremtidige udfordringer.


Blandt fagene kan nævnes økonomi, ledelse, jura, teknik, økologi, planlægning og meget mere. Du kommer i direkte nærkontakt med naturen, da en stor del af undervisningen foregår på den såkaldte Skovskole, der ligger i Nødebo ved Grib Skov. Du får en helt unik mulighed for at afprøve dine teoretiske evner i praksis lige uden for klassevinduet og en del øvelser og projekter involvere direkte naturen.


Du har også mulighed for et praktikforløb på 1 år i en virksomhed eller organisation, der ligger inden for dit faglige spektrum. Københavns Universitet oplyser at der er gode muligheder for at finde kollegieværelse på Skovskolen og de omkringliggende områder har fine aktivitetsmuligheder som er svære at finde i storbyen f.eks. kano, kajak, mountainbiking, samt gymnastik, basket, fodbold og badminton i skolens gymnastikhal.


 


Hvad er en skov- og landskabsingeniør? Se det nedenfor.



Jobmuligheder

Driftsplanlægger i kommuner og offentlige institutioner, skovfoged, rådgivende ingeniør, konsulent ved skov/bygge projekter.



Specielle adgangskrav

Dansk A, Engelsk C, Matematik B, (Kemi B eller Biologi B).



Relaterede studenterjobs

Du kan arbejde som gartner i sommerferien, eller på en planteskole.