Red Barnet
Red Barnet er verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. Red Barnet er en del af Save the Children – verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation, der arbejder i 120 lande over hele verden.
Vores mandat og værdigrundlag er FN’s børnekonvention, som skal sikre, at alle børn har rettigheder på lige fod med voksne. Det har Danmark og resten af verden det med at glemme, og derfor gør vi alt, hvad der står i vores magt for at sikre verdens børn en retfærdig behandling og et ordentligt børneliv. Vi er sat i verden for at råbe op, når børns rettigheder bliver overtrådt.
Uddannelse og beskyttelse er kernen i Red Barnets arbejde. Vi yder nødhjælp, når katastrofer og konflikter rammer verdens børn, og vi bekæmper børnearbejde, fattigdom, børnedødelighed og seksuelt misbrug. Og vi støtter udsatte børn herhjemme og i Grønland med ferielejre, væresteder og ophold hos venskabsfamilier.
Red Barnet samarbejder med lokalbefolkningerne og lokale organisationer, og vi påvirker beslutningstagere og skaber debat om børns vilkår.
Red Barnet er en demokratisk organisation med opbakning fra omtrent 820 frivillige, der er organiseret i 54 lokalforeninger og knapt 15.000 medlemmer, bidragydere og faddere.
Vision og mission
Vores vision er en verden, hvor ethvert barns ret til deltagelse, overlevelse, udvikling og beskyttelse er realiseret.
Vores mission er at sikre udsatte børn øjeblikkelige og varige forbedringer i deres liv samt kæmpe for positive forandringer i den måde, verden behandler børn på.
Værdier
Ansvarlighed
Vi påtager os alle et personligt ansvar for effektiv anvendelse af vores ressourcer, for opnåelse af målbare resultater og står til ansvar overfor vores bidragsydere, frivillige, partnere og, frem for alt, overfor børn.
Ambition
Vi stiller store krav til os selv og vores kollegaer, sætter høje mål og forpligter os til konstant at forbedre kvaliteten af alt det, som vi gør for og med børn.
Samarbejde
Vi respekterer og værdsætter hinanden, er stolte af vores forskelligheder og samarbejder med partnere for at styrke vores globale indsats for og med børn.
Kreativitet
Vi går langt for at udvikle bæredygtige løsninger for og med børn, og vi er åbne overfor nye ideer og forandringer.
Integritet
Vi stræber efter at leve op til høje etiske standarder. Vi sætter aldrig vores omdømme på spil, og vi arbejder altid ud fra barnets bedste.
Adresse
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Kontakt info
Telefon: 35 36 55 55
E-mail: redbarnet@redbarnet.dk
Website
http://www.facebook.com/redbarnet.dk?ref=tn_tnmn