Next Door Café


Next Door Café bygger på kærlighed og respekt, og er et sted folk kan komme sammen eller alene, uanset ens ønsker.  Next Door Café har sin beliggenhed i et rummeligt kælderlokale. Lokalet er ca. 300 år gammelt og et af byens ældste lokaler. Dette skinner tydeligt igennem i caféens atmosfære. Der er nemlig en særlig stemning og ånd. Caféen har sin helt egen personlighed, og her er der masser af kærlighed til kvarteret og til de besøgende. Caféen er skabt af Skyler Rowland og Klaus Tange.

Hvis du kender til Latiner-kvarteret Pisserenden, så ved du, at her hersker der en helt særlig stemning. Det er et sted, hvor folk har frihed til at udtrykke sig anderledes. Next Door Café bygger på denne atmosfære og er en hyldest til diversiteten og de frigjorte beboer.
Der kommer alle slags mennesker på caféen. Det er alle lige fra håndværkere, modens folk, journalister, lokalebeboere, turister, og hvem der ellers lyster at komme forbi. Her er børn velkommen, og selv venlige hunde tolereres.

Er du til en god kaffe og/eller te, hjemmebagte boller, lækre kager, velsmagende mad og amerikansk inspireret morgenmad af høj kvalitet, friskpresset juice, ginger-ale og andre typer kolde og varme drikke til rimelige priser, så er Next Door Café ”the place to be”.

Vælger du at sidde ude, så er der også servering her, hvor du får rig mulighed for at sidde og iagttage  et af de mest farverige kvarterer, som du kan finde i indre by.

Stolene er behagelige at sidde i, og caféens musik giver energi til både krop og sjæl. Det kan også være, du bare har brug for at sidde og nyde en kop kaffe, mens du arbejder. Så er det godt der er mulighed for at oplade computeren, Ipaden eller mobilen.

Og det bedste af det hele: Caféen ligger centralt – kun ét minut fra Rådhuspladsen.




Adresse

Larsbjørnsstræde 23, 1454 Copenhagen K


Kontakt info

Telefon: +45 27 12 08 18
E-mail: info@nextdoorcafe.dk


Åbningstider

Mandag - Fredag: 07.00 - 18.00
Lørdag - Søndag: 09.00-18.00


Website

Next Door Café's website