Mormors
Har du brug for fred og ro? Brug for tid til at komme væk fra hverdagens stress og jag? Så er MORMORS et godt tilflugtssted. Du finder caféen i hjertet af København midt på Bredgade. Inde på Caféen finder du blomstret tapet i stedet for vægspejle. Indretningen bidrager alt sammen til hyggen ved at drikke en god kop kaffe brygget med næstekærlighed, lækre sandwich, for ikke at tale om udsøgte hjemmebagte kager. Hos Mormors kan du få et afbræk, hygge dig i husets bedste stol, eller ganske enkelt tage lidt frokost med dig hjem.
Café MORMORS bygger på hyggen og stemningen, som vi alle kender fra besøg hos mormor. Mormor er en flink gammel dame, som opvarter dig og hygger om dig med hjemmebag, og forkæler dig med iskage.
Café MORMORS har samlet denne stemning og sat sammen med dansk historie og atmosfæren fra det gamle København, og slutteligt tilsat lækre kager, sandwich og en dejlig kop kaffe.
MORMORS er kendt for kaffehygge og madglæde. Her kan du få en dejlig varm kop kaffe i gammeldags porcelænskopper, hvilket giver en helt speciel stemning, som var du hjemme hos mormor. Kaffen er selvfølgelig også brygget, som mormor ville gøre det, og den kan både nyde inden- såvel som udendørs.
Hos MORMORS er der altid masser af hjemmebag, frisksmurte sandwich, kiksekage, romkugler og træstammer (selvfølgelig med ægte rom), her er cookies, muffins, smoothies, øl, spiritus og alt hvad hjertet kan begære. Det er selvfølgelig mormor, som er stået op med hønsene, for at gå i køkkenet og bage lækre kager og brød til dig og de andre kunder, som alle tager sig et smut forbi MORMORS.
Da mormor går tidligt i seng, er der kun åbent om dagen.
Adresse
Bredgade 45, 1260 København K
Kontakt info
Telefon: 33 16 07 00
E-mail: info@mormors.dk
Åbningstider
Mandag - Fredag: 08.30 - 17.00
Lørdag - Søndag: 10.00 - 17.00
Website
https://www.facebook.com/MORMORS-182826725081249/