Mini Bar


Er du til fest og farver? Har du lyst til at give den gas til de største hits fra 90’erne? Så er Mini Bar stedet for dig! Det er nemlig Københavns største 90’er bar, hvor der altid er gang i den.  

Alt godt fra 90’erne

På Gothersgade i hjertet af København finder du Mini Bar. Her er der plads til alle, så længe de er vilde med musik og stemningen fra 90’erne, da det er omdrejningspunktet for atmosfæren på baren. Stemningen på Mini Bar minder om den gode gamle forfest eller opvarmning, som man ofte holder derhjemme. En hjemlig atmosfære koblet sammen med rare omgivelser, skaber rammerne for en festlig aften.

Selvom der er fokus på 90’er hits, spilles der også engang imellem hits fra 80’erne eller aktuelle hits. Du kan være sikker på, at der bliver spillet noget i løbet af aftenen, som falder i din smag. Hvis du blot har lyst til at sidde og nyde musikken sammen med en god drink, så kan du også det. Bagerst i baren finder du nemlig et lokale, hvor der er plads til at snakke i rolige omgivelser.

Mini Bar har en del forskellige muligheder på deres barkort, og nogle af byens bedste priser. De altid venlige bartendere står klar bag baren til at give dig en god service. Du kan vælge mellem alt fra store fadøl, champagne og vodka med redbull til et spændende udvalg af cocktails. Du kan finde klassiske cocktails som f.eks. mojito og white russian eller et af deres special cocktails som f.eks. mælkesnitte, snørrebåndet eller en zapp. Der er lidt for enhver smag, og hvis du ikke har lyst til at drikke alkohol, er der også et udvalg af juice og sodavand, som du kan vælge mellem.

Ekstra: Du kan også holde din fødselsdag eller lignende privatarrangement på Mini Bar!

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte byturen henne, er Mini Bar bestemt et besøg værd. Der er god musik og lækre drikkevarer til fornuftige priser.




Adresse

Gothersgade 35, 1123 København K


Kontakt info

Tlf.: 33 15 33 05
E-mail: bestyrer@mini-bar.dk eller booking@mini-bar.dk


Åbningstider

Torsdag: 19.00 - 05.00
Fredag: 19.00 - 05.00
Lørdag: 19.00 - 05.00


Website

Mini Bar's website