Medicin - Bacheloruddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Aarhus, Odense, Aalborg SU berettiget Bacheloruddannelser 4 år Gymnasiel Syddansk Universitet Odense
Aalborg Universitet
Århus Universitet
Københavns Universitet
By København, Aarhus, Odense, Aalborg
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 4 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Syddansk Universitet Odense
Aalborg Universitet
Århus Universitet
Københavns Universitet
Medicin

Hvis du vil læse til læge, så skal du forberede dig på et meget langt uddannelsesforløb.


Grundlæggende er Medicinstudiet opdelt i fire dele:

* Basale Medicinske fag (1. – 2. semester)
* Integrerede Organkurser (3. – 5. semester)
* Grunduddannelse i Medicin og Kirurgi (6. – 9. semester)
* Specialeorienteret Klinisk Grunduddannelse (10. – 12. semester)

Basale Medicinske fag er en grundig introduktion til de mest basale fag som enhver medicinstuderende skal lære for være rustet til det videre forløb.

Integrerede Organkurser handler om kroppens indre organer som mave, tarme, lever, hjerte, hjerne osv. Undervisningen fokuserer på følgende fag: anatomi, biokemi, fysiologi, farmakologi og almen patologi. Der er et metodekursus tilknyttet dette forløb med fag som: Statistik, epidemiologi, videnskabsteori og sociologi. I slutningen af dette forløb introduceres du til kliniske fag og undervisningen vil antage karakter af deltagelse på det praktiske arbejde på hospitaler.

Grunduddannelse i Medicin og Kirurgi handler om medicin og kirurgi samt adfærds- og metodefag (bl.a. videnskabsteori og epidemiologi) og er normeret til to år. De to år består dels af klinisk ophold, dels af mere formaliseret undervisning gennem integrerede, emneorienterede kurser. I kurserne indgår desuden fag som farmakologi, mikrobiologi og patologisk anatomi.

Specialeorienteret Klinisk Grunduddannelse beskæftiger du dig med den mere specialeorienterede del af grunduddannelsen. Her undervises bl.a. i psykiatri, retsmedicin, gynækologi og børnesygdomme.

Efter du har afsluttet selve studiet skal du på turnusophold. Når du har afsluttet dit turnusophold har du mulighed for at vælge en specialiseringsretning. Det tager cirka fra 4-7 år afhængigt af det speciale du vælger. Så på mange måder er Medicin en uddannelse, der fortsætter hele livet.

Læs mere om turnusordningen her


Du kan på Aalborg Universitet vælge at læse Medicin med industriel specialisering. Det er en uddannelse som helt konkret kvalificerer dig til at bestride et job i lægemiddelindustrien. Viden om kroppens anatomi og fysiologi er med til at give dig et godt udgangspunkt til behandling af sygdomme. Men for at være effektiv i din behandling skal du også lære at beherske den allernyeste teknologi til at udvikle nye og bedre medicinske præparater. Uddannelsen har også et humanistisk aspekt idet, der lægges vægt på etiske og moralske overvejelser ved behandlingsformer og forskning.

Studiet er opbygget som en bacheloruddannelse på tre år efterfulgt af en kandidatuddannelse på to år. Studieformen er en kombination af problemorienteret projektarbejde, forelæsninger, kurser og praktik på sygehuse og i virksomheder. Uddannelsen er tilrettelagt i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Nordjyllands Amt.


 


 


Jobmuligheder

Læge i det offentlige eller private sundhedsvæsen.


Efter du har gennemgået de 6-årige uddannelsesforløb skal du optages på et 18-måneders turnusophold før du kan søge arbejde som selvstændig læge. Turnusordningen foregår ved at du ansættes som reservelæge ved et dansk hospital.



Specielle adgangskrav

Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Fysik B, Kemi B