Manuskriptuddannelsen

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København SU berettiget Kunstuddannelser 2 år Gymnasiel Den Danske Filmskole
By København
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Kunstuddannelser
Varighed 2 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Den Danske Filmskole
Manuskriptuddannelsen

Manuskriptuddannelsen sætter dig i stand til at arbejde som professionel manuskriptforfatter på spillefilm, novellefilm, tv-serier og lignende. Du skriver filmens historie ud fra egne og/eller andres ideer og skal have evnen til at omsætte erfaring og observation til elementer i historien.


Som elev vil du udvikle en fornemmelse for fortællingens opbygning og udvikling samt opbygge et kendskab til genre, stilistiske udtryk, karakterer og dramaturgiske tricks. Du vil lære at beherske teksttyperne pitch, synopsis, treatment og manuskript, så du kan bruge dem som værktøjer for din fantasi.


For at udvikle din kunstneriske fornemmelse for filmproduktion, vil du få indsigt i alle dele af filmprocessen gennem undervisning og samarbejde med de andre uddannelseslinjer på skolen, ligesom visse evalueringer også vil foregå i fællesskab med elever fra de andre uddannelseslinjer.


Du får et særligt tæt samarbejde med instruktøren, da denne skal kunne sætte sig helt ind i hvordan du som manuskriptforfatter tænker, og dermed få det udtrykt igennem filmen.


Det er formålet med uddannelsen at du får skabt din egen fortællerkunstart, så du får sat et personligt præg på de manuskripter du skriver. Det er ikke det samme at skrive manuskripter, som at skrive bøger, men der er på sin vis nogle ligheder.


Du skal have så stor en fantasi at du kan skabe historier ud af ingenting, samt være følsom nok til at kunne beskrive de følelser der fremkommer i forskellige situationer. Det er oftest følelserne der gør en film seværdig. Især hvis de følger en rød tråd.


Uddannelsen er som et forsøg udvidet fra to til fire år, så du kan få endnu mere læring end tidligere.


Mød en manuskriptforfatter der har haft stor succes med blandt andet Terkel i knibe, Lærkevej og Nynne og hør hendes tanker om et nyt manuskript.