Kystlivredning

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark Ingen SU eller løn Højskolekurser Ingen Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg
By Hele Danmark
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Højskolekurser
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg
Kystlivredning

Er du en stærk svømmer og har du lyst til at tjene nogle ekstra penge i sommerferien, så tag på GIV, hvor du kan blive uddannet som kystlivredder.


Det er for dig, der kunne tænke dig ”Verdens bedste sommer job” eller for dig der bare kunne tænke dig at komme i kanon form ved at træne i vand. Du kommer til at træne og svede i vandet på traditionelle og utraditionelle måder. Vi arbejder målrettet mod Dansk Svømmeunions kystlivredderoptagelsesprøve (se: www.bliv-livredder.nu)


Optagelsesprøverne ligger i januar og februar. Med endt kursus på Gymnastik og Idrætshøjskolen i december er du klar til prøverne. På vejen til målet træner vi konditionen og de fire stilarter og generel bevægelse i vand. Svømning/Kystlivredning er fysisk træning med gashåndtaget i bund og teknikken i højsædet.


Indholdet på linjen er blandt andet:


• Konkurrencelivredning med mulighed for at deltage i stævner


• Kystlivredder- og bassinlivredderprøve.


• Svømning i svømmehal, sø og hav


• Forhindringsbaner


• Undervandsrugby og –hockey


• Vandpolo


• Aquathlon og triathlon


• Lege og vandaktiviteter


• De fire stilarter - ryg, bryst, crawl og butterfly.


Kurset giver med garanti udfordringer for både den erfarne og nybegynderen. Og det er også for dig, der ikke i forvejen er en vandhund!



Du lærer at håndtere nogle situationer der skal gå stærkt og du lærer at bjærge en krop over en afstand på 150 meter.


Derudover skal du også lære at holde vejret i mindst 30 sekunder på bunden.


Når du er uddannet som kystlivredder kan du blive ansat af Trygfonden til at holde øje med en af de næsten 100 strande vi har i Danmark med livreddertårne.


Se hvordan optagelsesprøven er her nedenfor:



Jobmuligheder

Livredder, kystlivredder.