Kompa9


København og heraf særligt indre by er fyldt med flotte caféer og eksklusive restauranter, hvorfor det kan være svært at beslutte sig for, hvor man skal slå sig ned. Sætter du pris på en god betjening, hyggelige omgivelser og lækker mad til studievenlige priser? Så kan det være, at caféen Kompa9 er stedet for dig. I hjertet af smukke København finder du den hyggelige café. Helt konkret har denne café sin beliggenhed på Kompagnistræde 9, hvor du nemt kan komme til.

Når du træder ind i caféen, vil du først og fremmest blive mødt af det smilende personale, som står klar til at give dig en god oplevelse. Med sin placering på Kompagnistræde, der er en sidegade til Strøget, vil du hos Kompa9 altså have muligheden for at trække dig tilbage i smukke og rolige omgivelser, mens du nyder noget lækkert at spise og drikke. Indretningen er med sine jordnære farver og rustikke møbler utrolig charmerende, hvorfor Kompa9 netop er med til at skabe de ideelle rammer for et cafébesøg i storbyen. På de dage, hvor det danske vejr viser sig fra sin bedste side, og solen skinner, kan du vælge at sidde udenfor caféen. 

Kompa9 byder på en masse forskellige retter alt efter, hvornår på dagen du ønsker at besøge caféen. Du kan vælge at besøge Kompa9 om morgenen eller ved frokosttid. Her kan du vælge mellem alt fra røræg med bacon og pølser, blødkogt æg og græsk yoghurt med hjemmelavet granola til den klassiske kartoffelmad og avocadomad. Caféen tilbyder desuden dagens salat eller dagens suppe, som løbende varierer. Du får her mad af god kvalitet, der er lavet fra bunden, og caféen lægger stor vægt på at bruge lokale råvarer. Hos Kompa9 er du altså sikret en god madoplevelse i charmerende omgivelser.
Det kan også være, at du blot er en smule lækkersulten, og til dette formål er Kompa9 også ideel. Her kan caféen nemlig bl.a. byde på en lækker iskaffe, der smager utrolig godt. Denne kan du med stor fordel nyde sammen med et stykke af dagens kage for at fuldende cafébesøget. Mulighederne er mange på Kompa9, og der er noget at finde for enhver smag.

Hvis du er på jagt efter et hyggeligt sted i indre by, hvor du kan nyde en god frokost sammen med dine veninder efter en lang dag med shopping, er Kompa9 bestemt et sted, der er værd at besøge. Derudover er Kompa9 også et ideelt sted for dig, der trænger til at rykke studielæsningen ned på en café. Med caféens studievenlige priser kan du være sikker på at finde noget på menukortet, der falder i din smag. Alt i alt, kan vi varmt anbefale dig at besøge caféen Kompa9.




Adresse

Kompagnistræde 9, 1208 København K


Kontakt info

Telefon: 33 12 31 25
E-mail: kompa9cph@gmail.com


Åbningstider

Mandag - fredag: 08.00 - 18.00
Lørdag - søndag: 09.00 - 18.00


Website

Kompa9's website