Jordbrugsøkonomi
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Varighed | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|---|
København | SU berettiget | Bacheloruddannelser | 3 år | Gymnasiel |
Københavns Universitet |
By | København |
Offentlig støtte | SU berettiget |
Uddannelseskategori | Bacheloruddannelser |
Varighed | 3 år |
Adgangskrav | Gymnasiel |
Uddannelsesinstitution |
Københavns Universitet |
Jordbrugsøkonomi er en uddannelse med fokus på de økonomiske, politiske og juridiske forhold, der gør sig gældende for afsætning og interaktion på verdensmarkedet for fødevarer. Du vil stifte bekendtskab med mange spændende områder, der spænder fra forbrugeradfærd, afsætningsøkonomi, internationale love og reguleringer på fødevaremarkedet, nær- og fjernmarkedernes forskellige sammensætninger og generelt hvordan verdensøkonomien hænger sammen set i et globalt perspektiv.
Video om uddannelsen Jordbrugsøkonomi på LIFE.
Men Jordbrugsøkonomi er også økonomi på virksomhedsplan, hvor du lærer hvordan den enkelte virksomhed er placeret i forhold til dets afsætningsmarked og den globale økonomi. Her kommer du tæt på international handel og hvordan samfundsøkonomien i rige lande påvirker den økonomiske udvikling i fattige lande - med særlig fokus på den globalisering som finder sted på politisk og økonomisk niveau i disse tider.
Studiet og undervisningen Bachelordelen af Jordbrugsøkonomi er normeret til 3 år og i løbet af den tid får du en grundig introduktion til de økonomiske problemstillinger som du vil støde på i det virkelige liv. Første år på Jordbrugsøkonomi er undervisningen bygget op omkring en del grundfag som omfatter: Matematik, databehandling, driftsøkonomi, international økonomi og fødevarepolitik, mikroøkonomi, samfundsøkonomi, development economics, international economics. Det andet år indeholder nogle obligatoriske fag, men du har også mulighed for selv at supplere med de udbudte valgfag. De obligatoriske fag omfatter: Statistisk dataanalyse, økonomisk politik, fødevaresektorens produktionsøkonomi, samt et tema-kursus med fokus på økonomisk analyse. Det tredje år udvider dine kompetencer med juridiske og lovmæssige fag med fokus på international forhold f.eks EU-lovgivning. Fagene omfatter: EU Law, Videnskabsteori, Welfare economics and policy analysis. Du afslutter de 3 år med at skrive et bachelorprojekt, hvor du selvstændigt skal vælge og analysere et fagligt emne.
Jobmuligheder
En bachelorgrad i Jordbrugsøkonomi giver ikke en entydig jobprofil, så mange studerende vælger at supplere med en kandidatgrad som giver adgang til en lang række spændende job og en væsentlige højere løn.
Specielle adgangskrav
Dansk A, Engelsk B, Matematik A.