Industri og Produktion, Civilingeniør

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Aalborg SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Aalborg Universitet
By Aalborg
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Aalborg Universitet
Industri og Produktion, Civilingeniør

På uddannelsen Maskin og Produktion (også kaldet Maskiningeniør) kan du vælge at specialisere dig i nogle forskellige retninger.


Nedenfor er beskrevet følgende retninger:



  • Elektro-Mekanisk System Design

  • Design af Mekaniske Systemer

  • Produktionsstyring & Virksomhedssystemer

  • Produktionsteknik & Virksomhedsteknologi



Elektro-Mekanisk System Design


Med speciale i Elektro-Mekanisk System Design kommer du til at beskæftige dig med udvikling og produktion af forbrugsprodukter indenfor maskinindustrien, både på komponent- og systemniveau. Vægten er lagt på udvikling af design og funktionalitet, der kan give sig udtryk i de fysiske karaktertræk, men også i hardware og software delen af et produkt. Uddannelsen omfatter design af elektro-mekaniske systemer. Der undervises i de grundlæggende maskintekniske, elektrotekniske og reguleringstekniske fag. Der lægges vægt på disciplinerne modeldannelse, simulering og design af komplekse sammensatte systemer. Selve undervisningen er et mix af forelæsninger og projektarbejde. Hvert semester har et overordnet tema, der arbejdes ud fra og næsten alt projektarbejde foregår i samarbejde med en virksomhed.


Design af Mekaniske Systemer


Som civilingeniør i Maskin og Produktion kommer du til at beskæftige dig med udvikling og produktion af nogle af fremtidens forbrugsprodukter. Det er især produkter og komponenter til industrisektoren du kommer til at udvikle. De 2 første semestre af uddannelsen kaldes et basisår. Undervisningen er primært baseret på matematik, og her skal du sammen med din gruppe udarbejde et større projekt. På de følgende semestre vil du stifte bekendtskab med spændende områder som Produktdesign, Procesdesign og Produktionssystemdesign.


Produktdesign: Her lærer du fra bunden af at konstruere et produkt. Det kan være en maskine til brug i produktionen på en fabrik eller virksomhed. Du arbejde helt ned til den mindste detalje f.eks lejer, tandhjul, bolteforbindelser, svejsninger og lig.


Procesdesign: I dette fag lærer du at analysere et allerede udviklet mekanisk produkt med henblik på at optimere de processer der anvendes, samt at forbedre de materialer der er brugt til produktet.


Produktionssystemdesign: Her kan du vælge mellem Produktionssystemdesign med fokus på produkttilpasning eller produktionssystemdesign med fokus på produktionsstyring. Fælles for de 2 fag er, at du sammen med din gruppe skal udarbejde en forretningsmodel for dit projekt. Fokus skal så være på produkttilpasning eller produktionsstyring. Produkttilpasning kan handle om redesign af produkter eller optimering af deres struktur og lign. Produktionsstyring kan ske gennem en analyse af en virksomheds produktionsanlæg og derigennem forslag til forbedringer og optimeringer i produktionen.


Produktionsstyring & Virksomhedssystemer


Linjen Produktionsstyring & Virksomhedssystemer giver dig mulighed for at specialisere dig i udvikling, drift og ledelse af globale netværk. Kort sagt, så handler det om at varetage den industrielle produktion på et overordnet strategisk niveau. Du skal tage stilling til forretningsmæssige aspekter ved produktionen. Det kan være udvikling af større logistiske systemer, der varetager en hel virksomheds transport af varer og materialer. Implementering af et sådan system (succesfuldt) vil kunne reducere en virksomheds omkostninger væsentligt. Du kan også udvikle og arbejde med projekter inden for planlægning af produktionen, implementering af IT-systemer eller projekt-baseret ledelse.


Produktionsteknik & Virksomhedsteknologi


Linjen Produktionsteknik & Virksomhedsteknologi giver dig mulighed for at arbejde med udvikling, design og produktion af nye produkter eller produktionssystemer, der kan implementeres i industrielle virksomheder for at optimere produktionsflowet. Selve udviklingen af nye produkter har både et teknisk aspekt, hvor det handler som at optimere rent tekniske attributter ved et produkt, samt et økonomisk og ledelsesmæssigt perspektiv, hvor det afgørende er hvordan realisering og håndteringen af produkter foregår.


Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt et af de ovenstående områder.


Jobmuligheder

Du kan blive ansat i en produktionsvirksomhed som civilingeniør.