HA. JUR

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Aarhus, Odense, Aalborg SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Syddansk Universitet Odense
Copenhagen Business School (CBS)
Aalborg Universitet
Århus Universitet
By København, Aarhus, Odense, Aalborg
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Syddansk Universitet Odense
Copenhagen Business School (CBS)
Aalborg Universitet
Århus Universitet
HA. JUR

HA(jur.)



HA(jur.) uddannelsen indeholder mange af de fag som man møder på den almindelige HA uddannelse. Ud over disse erhvervsøkonomiske fag er der lagt vægt på erhvervsjura på uddannelsen. Med de erhvervsjuridiske fag lærer du ting, som dagens virksomheder efterspørger for at kunne styre virksomheden internt samt regulere virksomhedens forhold til omverdenen.


Internt skal der tages beslutninger som, hvilken virksomhedsform der skal benyttes, hvordan ansættelser og afskedigelser foregår m.v. De eksterne arbejdsopgaver for en typisk HA(jur.) kunne være vedrørende markedsføring, produktansvar, kontakt til myndigheder som f.eks. SKAT samt aspekter ved køb og salg af varer.



Der er på HA(jur.) også fokus på den internationale regulering af erhvervslivet som f.eks. EU-regler, WTO-retten o.l. Dette er i høj grad nødvendigt at mestre, da mange danske virksomheder eksporterer og handler med udenlandske virksomheder. Tre af de grundlæggende fag på HA(jur.) beskæftiger sig med det der kaldes formueret. Dette del af juraen beskæftiger sig med regler om indgåelse, fortolkning og gyldighed af aftaler – herunder købsaftaler.


Desuden undersøges der i den del, hvordan virksomheder igennem f.eks. pant kan opnå gunstige lånevilkår. Faget selskabsret omhandler valget af virksomhedsform, finansiering af selskaber, udlodning af penge til ejere, optionsaflønning o.l. Der vil også blive fokuseret på omstrukturering af selskaber, koncerndannelse og spaltning. Disse emner er relevante for virksomheder der er i vækst, skal overtages af andre virksomheder eller ønsker omstrukturering af skattemæssige årsager.


Du vil på HA(jur.) også møde faget arbejdsret, der ser på forholdet imellem virksomheden og den ansatte. Hermed også udarbejdelse af ansættelseskontrakter, regler omkring opsigelse af medarbejdere, barsel, reglerne omkring samarbejdsudvalg og tillidsmænd. Ydermere vil du møde fag som dansk markedsret, der har øje på regler der regulerer virksomhedens adfærd i forhold til forbrugerne, faget EU-ret og faget skatteret, som specielt i Danmark er relevant for virksomheder og borgere.


Uddannelsen giver dig mulighed for at specialisere dig alt efter interesser og karriereønsker. Gennem valgfag kan du f.eks. fordybe dig i virksomheder sikring af varemærker og patenter eller de juridiske aspekter ved virksomhedsophør og konkurs. Typisk vil du efter endt bachelor læse videre på Cand.Merc.(jur.)


Jobmuligheder

Erhvervsjurist, advokatmedhjælper, juridisk rådgiver, ansat i offentlige og kommunale institutioner.



Specielle adgangskrav

Dansk A, Engelsk B, Historie B, Idehistorie B, Samfundsfag B, International økonomi B eller Samtidshistorie B, Matematik B