Frelsens Hær

Frelsens Hær


Frelsens Hær hjælper alle - uanset tro, hudfarve eller politisk overbevisning

Frelsens Hær er en international, kristen kirke, der arbejder i 124 lande. Alt, hvad vi laver, er baseret på Bibelen og dens budskab om Guds kærlighed til alle.

Af samme grund fortæller vi evangeliet om Jesus Kristus til alle interesserede og hjælper samtidig mennesker i nød - uanset tro, hudfarve eller politisk overbevisning.

Vi tror, at budskabet om Guds kærlighed til den enkelte kan sætte fri, give ny mening og retning i livet. Det kristne budskab og den konkrete hjælp til mennesker i nød er Frelsens Hærs kendetegn.

"Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination" - Mission statement

 

Frelsens Hær i få ord

Frelsens Hær er et evangelisk kirkesamfund, der arbejder i 121 lande. Frelsens Hær blev grundlagt i 1865 og forkynder i dag evangeliet på 176 sprog.

Frelsens Hær driver som en naturlig del af det evangeliske arbejde et omfattende socialt arbejde og står for en række udviklingsprojekter i Den Tredje Verden. Desuden er Frelsens Hær hurtigt ude med nødhjælp i forbindelse med katastrofer i de lande, hvor man i forvejen er til stede.

Frelsens Hær har arbejdet i Danmark siden 1887. Frelsens Hær i Danmark har 1.244 medlemmer (1.072 soldater og 172 civile medlemmer), fordelt på 34 korps (menigheder) og driver 19 sociale institutioner og projekter.

Frelsens Hærs Genbrug driver fire genbrugscentre og har genbrugsbutikker i en lang række byer i hele landet.

I 2009 hjalp Frelsens Hær i 180.000 tilfælde mennesker med mad, lejrophold, samtaler og rådgivning og anden hjælp.




Adresse

Frederiksberg Allé 9
1621 København V


Kontakt info

Telefon: 3331 4192


E-mail: information@den.salvationarmy.org


Website

Frelsens Hær's website



Frelsens Hær
Frelsens Hær
Frelsens Hær
Frelsens Hær