Flyveleder (Karup)
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Varighed | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|---|
Hele Danmark | Lønnet praktik | Forsvarets uddannelser | 3 år | Gymnasiel |
Forsvarskommandoen |
By | Hele Danmark |
Offentlig støtte | Lønnet praktik |
Uddannelseskategori | Forsvarets uddannelser |
Varighed | 3 år |
Adgangskrav | Gymnasiel |
Uddannelsesinstitution |
Forsvarskommandoen |
Som flyveleder i Forsvaret indgår du i et vagthold enten i tårnet på en flyvestation, eller i kontrolcentralen i Kastrup, hvor du vil skulle samarbejde med både civile og udenlandske kollegaer.
For at blive flyveleder i Forsvaret kræves der at du både gennemfører uddannelsen til Sergent og at du derudover specialiserer dig som flyveleder. Selve flyvelederuddannelsen er identisk med uddannelsen til civil flyvelederm så du har mulighed for at arbejde i det civile senere hen også.
Uddannelsesforløbet
Du starter med Forsvarets basisuddannelse og forsætter herfra på Forsvarets sergentuddannelse. Når du er færdig med disse forløb kan du begynde på den egentlige flyvelederuddannelse. På uddannelsen til flyveleder vil du blive undervist i flykending, engelsk, meteorologi samt i radarlære. Uddannelsen er meget koncentreret og du må forvente at skulle bruge meget tid på lektielæsning.
Når du har fået teorien på plads skal du øve praksis i en simulator og senere på rigtigt flytrafik. Du skal under uddannelsen på 3 gange 8 ugers uddannelsesophold og på omskoling i Wales.
Udsendelse
Du kan blive udsendt til internationale missioner efter endt uddannelse til Flyveleder. Det er som regel á 6 måneder ad gangen. Dertil skal der ligges nogle måneders træning før afsendelsen.
Jobmuligheder
Flyveleder i Forsvaret, sergent, civil flyleder, administrator, leder.
Specielle adgangskrav
GENERELLE ADGANGSKRAV
- Du er fyldt 18 år
- Du er mindst 155 cm. høj.
- Du skal have et godt helbred.
- Du skal kunne erklæres egnet til militærtjeneste.
Endelig skal du bestå uddannelsens optagelsesprøver, hvor bl.a. dit overblik, din simultankapacitet og din evne til at multitaske bliver sat på prøve.
SÆRLIGE ADGANGSKRAV FOR DENNE UDDANNELSE
- Normalt vil ansøgere under 30 år blive foretrukket til denne uddannelse.
- Du skal have afsluttet en gymnasial uddannelse.
- Du skal have gode kundskaber i engelsk.
- Du skal kunne godkendes til sikkerhedsniveauet ”Hemmeligt”.
- Desuden skal du have fuld farvesans og et godt syn: normal synsstyrke (min. 6/6) på begge øjne, og eventuelle briller eller kontaktlinser skal være indenfor +/-3 dioptrier i styrke. Du må desuden ikke have fået foretaget synskorrigerende laseroperation.