Fitness og styrketræning - Oure

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding Ingen SU eller løn Højskolekurser 25 uger Ingen Oure Højskole
By Hele Danmark, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Højskolekurser
Varighed 25 uger
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Oure Højskole
Fitness og styrketræning - Oure

Det er vigtigt at holde sig i form. Kombinationen af fitness og styrketræning kan være én af måderne at holde sin krop fit og stærk. Men Fitness - Styrketræning er meget mere end det. Du kan udvikle dit potentiale og finde grænserne for din krops formåen. På Oure Højskole bliver du trænet op i at styrke din krop, så den bliver veltrænet og smidig.


Du kan både deltage i kursuset i foråret (25 uger) eller på efterårsholdet (20 uger).


Du vil blive undervist i både det praktiske og det teoretiske omkring bl.a. kost og ernæring, kroppens funktionalitet og virke. Du får et solidt fagligt grundlag på kurset, så du kan videreuddanne dig efterfølgende, i en branche der har med krop og sundhed at gøre.


På kurset kan du træne på dit eget niveau i dit eget tempo. Du træner sammen med andre og deler oplevelser og sejre med dem. Der er et stort fællesskab iblandt eleverne på kurset, og det i kombination med et hav af faciliteter udgør et helt unikt træningsmiljø på Oure Højskole.


Netop når man er der for hinanden til at opmuntre hinanden, er det muligt at yde den lille smule ekstra, som man ellers ikke ville have kunnet på egen hånd. Derfor får du også en god fornemmelse af, hvordan det er at være coach, så du kan arbejde med coaching inden for træning efterfølgende.


Men for at kunne coache andre, skal du selv kunne klare det, de skal klare. Derfor bliver du blandt andet undervist i styrketræning, coretræning, cross training, intervaltræning samt bevægelighedstræning.


Her lærer du, hvordan du foretager det bedste styrkeløft både med vægte og med kettles uden at få skader af det. Det er teknikken og udførelsen af bevægelserne, der er afgørende for, om du får en god træning. Der er derfor lagt vægt på, at du lærer, hvordan du bedst muligt undgår skader og kan forebygge dem.



På kurset får du selvfølgelig også undervisning i vigtige fag som anatomi, fysiologi, styrke- og udholdenhedstræning, motivation og meget mere. Gennem undervisningen kommer du til at tage DIF/DGI’s Fitnessuddannelse i ForeningsFitness, og det får du et bevis på, som du kan tage dig med videre fra Oure Højskole.


Der bliver altid taget udgangspunkt i dine kompetencer, så du får den undervisning, der passer til dig. Alle er forskellige, og skal derfor ikke trænes ens. Der opstilles derfor individuelle mål, som du kan træne efter på dit eget niveau. Der undervises både i hold og individuelt. Således kan du både få det sociale aspekt med, sammen med den koncentrerede fordybelse i din egen træning.


Du man læse meget mere her.


For yderligere information kontakt sportsleder Michael Schmidt Sørensen på mss@oure.dk.