Filosofi - Bacheloruddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Aarhus, Odense SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Københavns Universitet
Syddansk Universitet Odense
Århus Universitet
By København, Aarhus, Odense
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Københavns Universitet
Syddansk Universitet Odense
Århus Universitet
Filosofi

At studere filosofi kan sammenlignes med handlingen i filmen Matrix. Computer hackeren Neo lever et helt ordinært liv, hvor han ikke stiller spørgsmålstegn ved sin tilværelse eller dens indhold.


Så en dag introduceres Neo for Morpheus, der fortæller Neo at den verden han lever i, ikke er som han tror, men at han lever i en falsk virkelighed overtaget af avancerede computere med kunstig intelligens. Det er Neos vækkelse og valg om at se bag om den foreliggende virkelighed og stille spørgsmål ved den måde vi lever på, der bedst kan karakteriseres som filosofiens grundprincip, nemlig at "stille spørgsmålstegn ved alt". Lad dig ikke spise af med uprøvede forklaringer, men søg den sande viden. Filosofi betyder "kærlighed til viden".



Du forestiller dig så sikkert en filosof som en langskægget type med næsen dybt begravet i en stor og uforståelig bog, men selvom det sagtens kan forekomme, så er det langt fra hele sandheden.Filosoffer er tit energiske mennesker med en stor spørge- og diskussionslyst - altid parat til at udfordre dine fordomme eller meninger, ikke på en ondskabsfuld måde, men simpelthen fordi de ikke acceptere holdninger eller viden der ikke kan argumenteres for.


Har du lyst til at studere filosofi, så kommer du til at støde ind i nogle af tilværelsens mest væsentlige spørgsmål som "Hvad er meningen med livet?", "Hvordan bør vores samfund indrettes og hvem skal lede det?", "Er det etisk forsvarligt at klone mennesker?", "Kan Guds eksistens bevises rent logisk" og mange andre besnærende og svære spørgsmål.


Filosofi er et utroligt spændende fag, men det kræver en helt bestemt indstilling og disciplin at mestre, da det til tider kan virke meget abstrakt og uforståeligt, men det er kun indtil du ser lyset og forstår den større sammenhæng. Så glæd dig til at stifte bekendtskab med Platon og hans store og epokegørende værk "Staten" om hvordan samfundet skal indrettes. Eller Machiavellis "Fyrsten", der handler om hvordan statsmanden bør regere sin stat - en bog, der den dag i dag læses af alle politikere med ambitioner. Du kan også dykke ned i Albert Camus' "Sisyfos myten" om meningen med livet og det absurde ved tilværelsen.


Videnskabelige disciple påstår ofte hårdnakket at de har fundet løsingen eller sandheden inden for et område - din opgave som filosof er så at stille kritiske spørgsmål om det nu er sandt, eller om det er forsvarligt og etisk korrekt at man handler på en bestemt måde.


Hvis du kan lide at stille spørgsmål, diskutere implikationer af valg eller politik, fundere over menneskets tilblivelse og samfundets indretning, så er filosofi uddannelsen for dig.


Jobmuligheder

Underviser, forsker, forfatter. Du kan også søge job inden for konsulentvirksomheder, i forlagsbranchen, som projektleder, som systemplanlægger inden for it-virksomheder, sagsbehandler eller fuldmægtig inden for offentlig administration.



Specielle adgangskrav

Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idéhistorie B eller Samtidshistorie B.