Elektroteknologi

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Danmarks Tekniske Universitet - (DTU)
By København
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Danmarks Tekniske Universitet - (DTU)
Elektroteknologi

Elektroteknologi er en uddannelse, hvor du får mulighed for at beskæftige dig med teknologien bag, samt udviklingen af, avancerede elektroniske produkter som robotter, strømforsyninger, satellitter, integrerede kredsløb, mobiltelefoner og meget mere. Du får en grundig indføring til digital og analog elektronik, elektromagnetisme, programmering og mikroprocessorer.


Studiet lægger også stor vægt på færdigheder i matematik og fysik, så disse fag er også i fokus. Nogle af de fag som du vil beskæftige dig med på uddannelsen: Digital Elektronik, Elteknik, Akustik, Automation, Analog Elektronik, Trådløs Kommunikation og mange flere spændende fag.


Du får en grundlæggende viden om alt hvad der har med elektriske kredsløb at gøre. Herunder også elektromagnetisme, som blandt andet bruges i vindmøllesystemer og mange andre sammenhæng.


Elektromagnetismens fader, H.C. Ørsted, ville glæde sig over hvor mange af de nutidige instrumenter og elektroniske devices der benytter sig af hans opdagelse. Han var klar over at det var noget stort, men han har nok ikke haft forestillingsevne til HVOR stort det er blevet.


H.C. Ørsted var desuden medvirkende til oprettelsen af undervisningsretningen Den Polytekniske Læreanstalt, som senere er blevet til DTU. Derfor er det også på DTU at du kan blive uddannet i Elektroteknologi.


Desuden vil du blive undervist inden for fire områder:



  1. De naturvidenskabelige fag, som fysik og matematik.

  2. Alle de linjefag som indeholder emner med elektronik, herunder kredsløb og systemer.

  3. Bachelorprojektet, herunder videnskabsteori, ingeniørarbejde, almene fag og projekter.

  4. Valgfrie fag.


Når du færdiggør uddannelsen får du titlen Bsc.


Jobmuligheder

De fleste civilingeniører vil videreuddanne sig med en kandidatgrad for at øge chancerne for ansættelse, samt en langt højere løn.