Dronning Dorothea Teater

Bygningerne ligger i krydset mellem den gamle indfaldsvej "Låsbygade" og Zahnsgade, derfor starter Orienteringen med Låsbygades historie.

Låsbygade

Den første notits om Låsbygade er fra 1484, hvor Sct. Knuds Gilderne ejede en gård i Låsbygade.

Låsbygade fra Slottet og til Hospitalsgade er en af Koldings ældste gader. Indtil 1600 var der markvej fra Hospitalsgade, med omliggende marker og græssende køer, der om aftenen blev drevet hjem gennem byen til staldene. I ca. 1600 blev Nørreport bygget. Udenfor Nørreport lå Galgebakken og "Troldgruen" som var afbrændingssted for datidens hekse. Der blev herefter bygget huse mellem Hospitalsgade og Nørreport langs vejen og med marker bag husene. Der blev etableret mange laugshuse og svendeherberger i Låsbygade. Låsbygade har været indfaldsvejen til Kolding fra nord, og dermed en af Koldings vigtigste og mest betydningsfulde gader.

Låsbygade har rummet rigtig mange købmandsgårde og derfor også mange værtshuse, som kunne betjene de mange bønder og handelsfolk, der kom i gaden. I tidligere tider var Låsbygade et svært pløre, med dybe hjulspor. I gaden var nedlagt "borgmestersten" som blev brugt ved gadeovergang, d.v.s. ved at springe fra sten til sten. I Låsbygade var der 3 rækker "borgmestersten".

Da Frederik den 6. i 1832 skulle til Kolding forlangte politiet at Låsbygades hjulspor blev fyldt op med grus for at der ikke skulle stødes så hårdt når kongen kom kørende. I 1837-38 blev Låsbygade brolagt.

I 1836 blev der bygget et hospital i Hospitalsgade, fælles for byen og de 2 amter. En læge udtalte: Dette hospital har næppe sin lige i nogen af Jyllands Købstæder. Der var hele 5 sygestuer.

Om aftenen var der naturligt mørkt og der var nødvendigt med håndlygter. Først i 1852 kom der tranlamper som gadebelysning. På grund af de mange kreaturpassager gennem gaden skulle fejes onsdag og lørdag.

Ved jernbanens etablering i 1861 var Låsbygade meget på tale som stedet for Kolding banegård. En del af byens matadorer her i blandt Konsul Grau arbejdede for at banegården skulle ligge i nærheden af Sct. Jørgens Gård, med hestevognsforbindelse til havnen. Da modstanden mod placeringen af banegården i Låsbygade var på sit højeste, blev det af tilhængerne foreslået, at der blev etableret forbindelse mellem havnen og Slotssøen, med havneanløb ved Koldinghus. Det blev dog havneplaceringen, der sejrede, selv om man også på den tid var bekymret for banens uheldige trafikale konsekvenser bl.a. ved passage af Søndergade. Senere fik Låsbygades fortalere placeret en jernbanestation ved Nørreport ved etableringen af Egtvedsbanen.

"De gamles hjem" for enden af Låsbygade blev opført i 1910.

Koldings første kæmnerkontor var urmagerbutikken i Låsbygade. Kæmnerhvervet blev varetaget af Urmager Jørgensen.

Skatteprocenten var i 1900 på 5,30% og i 1910 helt oppe på 9,7%.

Låsbygaarden

Opførelsesåret kendes ikke nøjagtigt, men er formentligt sket i 1600 tallet. Der har været registreret mange erhverv i gården: Rebslager - Købmand - Værtshusholder - pakhus - stalde. De første nøjagtige registreringer er fra opmålingsprotokollen til bygningsafgift fra 1802.

1761 - 3 huse mod Låsbygade
1781 - 1 hus mod Låsbygade forsynes med 2 etager med bindingsværk
1791 - tilbygning - nuværende mødelokaler og omklædningsrum
1835 - tilbygningen fra 1791 får 2 etager
1847 - nyt pakhus bygges - den nuværende teatersal - hejseværk til lagervarer
1867 - nyt sidehus bygges - det nuværende indgangsrum og bar
1980 - Kolding Kommune køber Borns gård for 750.000 kr. ved tvangssalg, idet gården indgår i saneringsplanen for Konsul Graus gadeområdet. Gården opdeles i 2 ejerskaber med fælles ejerforening
1986 - Borns familie ønsker gården gendøbt til Låsbygården, som den hed oprindeligt

Borns Gaard - tidligere Låsbygaarden

Opkaldt efter Georg Herman Born, født 1891 i Låsbygade 70, hvor faderen havde en butik og cigarfabrik.
Kom i lære som isenkræmmer som 15 årig.
Fik tidlig interesse for nymodens flyvemaskiner.
Byggede sin første flyvemaskine hos Grosserer Grau i Låsbygade som 17 årig.
Arbejde hos Ellehammer i 6 mdr. uden løn.

1912 Lavede vandreudstilling "Aerodynamisk model-vandre-udstilling".
Fik stilling som pilot hos et københavnsk konsortium, uden certifikat.
1913 1 årig læreplads som cykel- og våbensmed.
Værnepligtig som flymekaniker.
1916 Etablerede el. installatør forretning i Vonsild.
Blev gift med Dorothea.
1923 Borgerbrev som installatør og købmand i Kolding Købstad.
1929 Købte Låsbygården, der herefter blev kaldt Borns gård. I længen ud mod Zahnsgade havde forretningen til huse. Ekspeditionen fra gården op af en stejl trappe. Nuværende omklædningslokaler var kontorer og ekspedition. Bag kontorerne lå "det nye lager", som nu er teatersal. Handlede med alt inden for isenkram, hørkram og el. artikler. Privaten lå ud mod Låsbygade. Fornemt privathjem med badekar med løvefødder.

Georg Herman Born var frimurer - en lille rund mand med cigar-stump i mundvigen, gik altid med alpehue og stok.

I 60'erne blev forretningen solgt og bygningerne forfaldt og blev brugt til forskellige formål.

I 1986 blev teaterbygningen lejet af Byfornyelsesselskabet.

Den 1. januar 2002 blev teaterbygningen købt af foreningen, hvorved der blev mulighed for at etablere systue og kulisserum.

I de forgangne år har der været spillet et meget alsidigt repertoire på det lille teater spændende fra Kaj Munk til Dario Fo. Vi ansætter altid professionelle instruktører, mens folk til alle andre funktioner - med enkelte undtagelser - hverves blandt foreningens medlemmer. Dronning Dorothea Teatret er blevet en succes, som vi forhåbentligt i årene fremover vil kunne fastholde og gerne udbygge.