Digital Design

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Aarhus SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Århus Universitet
By Aarhus
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Århus Universitet
Digital Design

Som student på Digital Design vil du få redskaberne til at udvikle kreative designideer. Du vil både få teoretisk indsigt og praktiske færdigheder inden for IT og æstetik.


Disse redskaber er der brug for i dagens IT. Førhen blev IT brugt til at løse opgaver hurtigere og mere effektivt, men idag benyttes IT også til socialt samvær, kommunikation, kunst og underholdning. Derfor er det nu vigtigt at IT er designet godt og kombineret med æstetik.


Selve uddannelsen består af tre moduler, som er design, æstetik og produktion. Samlet sætter disse moduler dig i stand til at omsætte din viden til et konkret IT design, der kan bruges i virkeligheden. Du vil skulle stifte bekendtskab med IT-værktøjer som scriptingsprog og datastrukturer for at kunne designe de digitale produkter. Du vil også opnå kompetencer inden for brugerdrevet interaktionsdesign og du lærer at gennemføre brugerundersøgelser, at lede en designproces samt at planlægge et produktionsforløb. Til slut vil du også skulle stifte bekendtskab med digitale værker og digital kultur.


Projektarbejde er den altoverskyggende arbejdsform på studiet og du lærer derfor allerede her både i teori og praksis, hvad det vil sige at samarbejde i teams og at få kreativitet og effektivitet til at gå op i en højere enhed.


Rent praktisk vil uddannelsen bestå af forelæsninger, værkstedsundervisning, læsegruppemøder og individuelle forberedelser. Der vil også skulle laves projekter i samarbejde med virksomheder f.eks. inden for medicinsk visualisering.



Jobmuligheder

Der vil være jobmuligheder inden for kultur, design og IT. Dette med f.eks. produktudvikling, konceptudvikling, markedsføring, design, IT-projekter og systemudvikling.