Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse (HUM-TEK)

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Roskilde SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Roskilde Universitet (RUC)
By Roskilde
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Roskilde Universitet (RUC)
Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse (HUM-TEK)

Den Humanistiske Teknologiske Bacheloruddannelse, også kaldet HUM-TEK, er et studie i mennesker, design og teknologi.


De problemstillinger der arbejdes med på uddannelsen er af meget kompleks karakter, hvilket gør at den brede uddannelse dækker over hele problemstillingen.


Teknologien, designet og de menneskelige faktorer spiller ind på hele uddannelsen og der er derfor behov for at kende til alle de teorier og måder at tænke på inden for de forskellige områder. Der er blandt andet mange grene af videnskabelige metoder og teorier fra teknologien, som bruges på Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse.


Designdelen af uddannelsen breder sig også over mange felter, som blandt andet produktdesign, webdesign, grafiske brugerflader og andre elementer der har brug for et design. Det kan endda være design af oplevelser, byrum, miljøer og events.


Skal du studere på HUM-TEK vil det hjælpe dig meget af vejen hvis du har nogle af de egenskaber der lægges vægt på fra uddannelsens side.


HUM-TEK tror på at det er vigtigt at du er kreativ og metodisk i din arbejdsform. Du skal være god til teoriforståelse og at afprøve det i praksis. Du skal have en solid forståelse af teknologi og brugen af den i det moderne samfund.


Kan du nikke ja til de ovenstående elementer, så kan du passende vælge denne uddannelse.


Studiets indhold:


Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse er normeret til 3 år hvilket svarer til 180 ECTS point. I løbet af de første 1½ år af uddannelsen arbejdes med basiskurser inden for kernefagene design, teknologi og mennesker. Desuden kan du specialisere dig inden for design ved at tage yderligere to tillægskurser.


De sidste 1½ år af uddannelsen skal du vælge to basisfag, hvoraf det ene skal være teknologisk. Det andet valgfag kan du næsten vælge frit fra alle hylder blandt RUCs basiskurser, så længe de giver nok ECTS point tilsammen.


Når du skriver dit bachelorprojekt, arbejder du i dybden med en selvvalgt problemstilling. Det er også her du vil vise hvor stor en viden du har fået igennem uddannelsen.


Undervisningen er en lige blanding af kurser, workshops og projektarbejde. Alle studerende bliver delt op i huse og der er fire huse på HUM-TEK, som alle har en fælles kantine. Projektmøder bliver afholdt i de enkelte huse med den projektgruppe du er med i.


Desuden har du som studerende på HUM-TEK adgang til FabLab, hvor du kan bygge og designe dine egne prototyper.


Alt i alt, så giver Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse dig brugbare teoretiske og praktiske færdigheder som er en solid ballast til dine videre studier. Ønsker du at få mere information, så skal du kontakte: Studievejledningen for Den Humanistiske-Teknologiske Bacheloruddannelse


E-mail: humtek-studievejledningen@ruc.dk


Specielle adgangskrav

Adgangskravene til basisstudiet er en gymnasial uddannelse med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik på B-niveau.



Ansøgningsfrister

Fristen for ansøgning er d. 1. juni med studiestart sidst i august