Conditori La Glace


Smukke kager, der smager himmelsk og hyggelige omgivelser med en helt særlig atmosfære. Dette er noget, som er med til at kendetegne Conditori La Glace i København. Hvis du er på jagt efter et kagested, der emmer af personlighed og sjæl, så skal du besøge Conditori La Glace. Du finder conditoriet i en sidegade til Strøget, nemlig på Skoubogade 3.

Conditori La Glace blev helt tilbage i efteråret 1870, faktisk grundlagt under navnet ”Henningsens Kælder”, og har den dag i dag stadig sin beliggenhed på samme adresse, hvilket i sig selv er ret imponerende. Ildsjæle med den rette faglige konditor-ekspertise har nemlig siden 1870 bidraget til, at conditoriet har den helt særlige personlighed, som vi kender til i dag.

De fleste har enten hørt om, eller besøgt Conditori La Glace – og dette med god grund. Conditoriet er nemlig vældig populært. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at La Glace ikke tilbyder bordbestilling, hvorfor det i travle perioder kan være, at du må stå i kø for at få en plads i conditoriet. Vi vil dog understrege, at kagerne hos Conditori La Glace bestemt er ventetiden værd. Indretningen i lokalerne har en helt særlig charme, der bringer dig flere år tilbage i tiden. Dette er også en af grundene til, at stedet er så populært - både blandt os i Danmark, men i særdeleshed også blandt turister, der kommer hertil.

Når det kommer til conditoriets sortiment, er det svært at vide, hvor man skal starte. Sportskage, othellokage, æblekage, sensommertærte, georginekage og præstetærte er blot få af de lagkager, du finder hos Conditori La Glace. Når det kommer til konditorkager, har du mulighed for at vælge mellem alt fra kartoffelkage, en sukkerfri kage, frugtkage og en mocca eclair til magrethekage, lyonsnitte og parisersnitte. Conditori La Glace er altså intet mindre end stedet for den vaskeægte kageentusiast. På Conditori La Glace, serveres også La Glace Isen, som er fremstillet af rene råvarer, og er en af conditoriets specialiteter.

Ikke nok med, at du får en helt særlig ”kageoplevelse” hos Conditori La Glace, der stiller din søde tand, så afholder Conditori La Glace også forskellige foredrag og kurser, som du kan melde dig til, hvis du synes, det lyder spændende. Hvis du har planer om at forkæle dig selv en smule ekstra efter en hård uge med læsning og arbejde, kan Conditori La Glace være stedet, der skaber rammerne for, at du kan koble en smule fra, samtidig med, at du nyder et stykke velsmagende kage og en god kop kaffe.




Adresse

Skoubugade 3, 1158 København K


Kontakt info

Telefon: 33 14 46 46
E-mail: conditori@laglace.dk


Åbningstider

Mandag - fredag: 08.30 - 18.00
Lørdag: 09.00 - 18.00
Søndag: 10.00 - 18.00


Website

Conditori La Glace's website