Comedy Zoo


Elsker du underholdning og sjove komikere? Så kan du med fordel tage et smut forbi adressen Knabrostræde 19 i København, hvor du finder Danmarks første og største comedy-klub, nemlig Comedy Zoo! Comedy Zoo har eksisteret siden 1993 og har derfor en del år på bagen, og er i dag stadig den eneste comedy club i landet. Derudover er Comedy Zoo også beliggende i Århus i Musikhuset.

Ejerne har siden 2018 bestået af en række komikere, som er Torben Chris, Anders Fjelsted, Michael Schøt, Dan Andersen, Thomas Hartmann samt den administrerende direktør Martin Bo Andersen.

 Ønsker du både at få noget at spise og derefter nyde en omgang comedy, så har du mulighed for at købe deres såkaldte Dinner&Show billetter. Med disse billetter spiser du på naborestauranten RizRaz. Her er der lagt op til den helt store aften, hvor I både kan få lækker mad og sjov underholdning efterfølgende. I skal blot troppe op i restauranten halvanden time før showet.

Comedy Zoo har fem shows om ugen, hvor du har mulighed for at opleve lidt af hvert. De har nemlig både impro-comedy, open mics og one-man shows. Derudover er der også klub-aftener, hvor tre professionelle komikere folder sig ud, hvilket du kan opleve torsdag, fredag og lørdag. 

Hvis du som studerende er vild med comedy og underholdning, er der godt nyt til dig. Du kan nemlig få 20% som studerende på en SU-berettiget uddannelse, når du fremviser et gyldigt studiekort. Denne slags billet hedder en studiebillet, dog er der kun et begrænset antal studiebilletter – så husk at købe i god tid, hvis du skal benytte dig af denne fordelagtige studierabat. Så mangler du og dine venner en sjov aften i selskab med skønne komikere, så kan I tage et smut forbi Comedy Zoo og opnå en god rabat, ved at flashe jeres studiekort.

Er du vild med nogle af Danmarks helt store komikere, så kan du muligvis opleve dem her hos Comedy Zoo! Her er nemlig navne som Linda P, Rune Klan, Adam og Noah, Christian Fuhlendorff, Simon Talbot, Mark Le Fevre, Jonatan Spang, Andreas Bo, Jacob Haarnhøj og mange, mange flere! Der er derfor rigelig med gode og sjove navne, som kommer og optræder hos Comedy Zoo. Er der én specifik komiker, som du ønsker at komme ind og høre, kan du tjekke programmet ud på Comedy Zoo’s hjemmeside, som jævnligt bliver opdateret med nye navne.

Hvad end det er din kæreste, familie eller vennerne du har lyst til at tage med under armen til noget underholdning, så er Comedy Zoo stedet lige for jer, hvis I kan lide god underholdning! Bestil i god tid og opnå den fordelagtige studierabat på hele 20%, for hvem ønsker ikke at spare lidt penge? Bestil dine billetter allerede i dag!


Studenterrabatter

20% på studiebilletter




Adresse

Kompagnistræde 19, 1208 København K


Kontakt info

info@comedyzoo.dk


Åbningstider

Tjek hjemmeside for at se programmet.


Website

comedyzoo.dk