Cand.Merc. - Kandidatuddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding SU berettiget Kandidatuddannelser 2 år Bachelor Aalborg Universitet
Syddansk Universitet Odense
Århus Universitet
Syddansk Universitet Sønderborg
Syddansk Universitet Kolding
Copenhagen Business School (CBS)
By København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Kandidatuddannelser
Varighed 2 år
Adgangskrav Bachelor
Uddannelsesinstitution Aalborg Universitet
Syddansk Universitet Odense
Århus Universitet
Syddansk Universitet Sønderborg
Syddansk Universitet Kolding
Copenhagen Business School (CBS)
Cand.Merc.

Cand.Merc. er mange studerendes naturlige valg efter at have fuldendt deres 3-årige HA eller et lignende studium. Hvor de 3 første år på grunduddannelsen (HA) indeholder en lange række relaterede, men alligevel forskellige, erhvervsmæssige discipliner, så har du på Cand.Merc. studiet mulighed for at fordybe dig indenfor et bestemt fagområde.'


I Odense udbydes der følgende Cand.Merc. linjer: * Regnskab * Finansiering * International Marketing * International Management (engelsk sproget) * Revisor (Cand.Merc.Aud.) * Datalogi (kræver HA dat) * Jura (kræver HA jur) * Strategi og Organisation * Marketing * Globalization and Communication (engelsk) * Økonomisk styring og Global logistik * Supply Chain Management. Der kommer tit nye Cand.Merc. uddannelser til og upopulære fjernes, så vi anbefaler at du holder dig opdateret på Syddansk Universitets hjemmeside.



Som overbygning på HA-uddannelsen giver det 2-årige Cand.Merc.-studium mulighed for en mere dybtgående indsigt i teorier og metoder inden for et område af erhvervsøkonomien. Du kan vælge en af følgende specialiseringer: * Innovation og Entrepreneurship * International Virksomhedsøkonomi * Marketing * Organisation og Strategi * Økonomistyring og Informatik Fælles for at kandidatspecialiseringerne er, at du har mulighed for at tage et udenlandsophold ved et udenlandske universitet eller et praktikophold ved en virksomhed. Begge dele er værdifuldt at tilføre sit CV, og gør at du står væsentlig bedre ved en fremtidig jobsamtale. Alle kandidatuddannelserne afsluttes med et selvvalgt speciale, der kan skrives i samarbejde med en virksomhed.


 


Nedenfor er beskrevet nogle af de retninger du kan uddanne dig indenfor i kategorien Cand Merc.


 


Cand.Ling.Merc. i Sproglig og Kulturel Formidling


Den meget fornemme titel på studiet dækker over et kandidatfag, hvor du får mulighed for at arbejde intensivt med tysk eller engelsk som fremmedsprog. Uddannelsen er på mange måder skræddersyet til en karrierer indenfor det private erhvervsliv, hvor fokus er på sprog, kultur og formidling.

En studerende med kompetencer indenfor et bredt spektrum af kommunikations- og formidlingsdiscipliner har gode chancer for at blive ansat i virksomheder, der arbejder med kulturforståelse og interkulturel kommunikation.


 


Cand. Merc. Dat.


Cand.Merc.Dat er kandidatoverbygningen til det erhvervsøkonomiske datologi studium HA.Dat. Som de fleste kandidatuddannelser har du stor indflydelse på, hvilke fag du vil fordybe og specialisere dig i. Cand.Merc.Dat kombinerer erhvervsøkonomi med en stærk IT profil. IT indgår som et essentielt element i alle virksomheder, både i produktion, markedsføring, organisation, regnskab men også som administrative ledelsesværktøjer f.eks Business Intelligence eller eCommerce.

Så hvis du kan lide at arbejde med IT og økonomi, så er studiet et perfekt springbræt til et spændende job indenfor de fagområder.


 


Cand.Merc i International Virksomhedsøkonomi


International Virksomhedsøkonomi har den overvejende vægt på de økonomiske aktiviteter som en virksomhed har på udenlandske markeder og derfor i lande med andre kulture end den danske. De fag og problemstillinger som er kerneelementet i uddannelsen er af international og global karakter. Det drejer sig om problemstillinger indenfor markedsføring, markedsanalyse, interkulturel ledelse, jura, virksomhedsstrategier og meget mere. Efter endt eksamen, er du godt rustet til at møde de udfordringer, der stilles til en international virksomhed. Der optages ifølge Aalborg Universitet 50 studerende på uddannelsen årligt, og heraf er halvdelen udlændinge. Det betyder at studiemiljøet er meget internationalt præget og derfor foregår undervisningen også på engelsk. 3 semester foregår i udlandet, enten ved et universitet eller i praktik i en virksomhed. Så hvis du går med overvejelser om at arbejde i en international-orienteret virksomhed, så er International Virksomhedsøkonomi en spændende og relevant kandidatuddannelse.


 


 


Cand.Merc i Marketing


Cand.Merc. linjen i Marketing samler alle de discipliner som har at gøre med markedsføring, samt udvikling og optimering af en virksomheds marketing aktiviteter. De problemstillinger som du primært kommer til at beskæftige dig med er markedsanalyse, markedssegmentering, pleje af virksomhedens markedsrelationer til kunder, leverandører, myndigheder og andre relevante stakeholdere. Men marketing handler også om hvordan strategien for reklamer, tilbud, og mersalg skal tilretteægges, så Marketing er en meget alsidig uddannelse. Den jobprofil fu arbejder dig henimod er ikke 100% fast-defineret, så der er mange muligheder for at sætte sit eget personlige præg på uddannelsesforløbet.


 


Cand.Merc i Organisation og Strategi


Organisation og Strategi handler om de aktiviteter som kan siges at have med selve sjælen i en virksomhed at gøre. Organisationen i en virksomhed er på mange måder den usynlige struktur, der holder delene sammen og i perfekt balance med hinanden - fokus er især på Human Ressource Management, medarbejdernes kompetenceudvikling, talentudvikling, ansættelse og afskedigelser, kort sagt fokus på mennesket i organisationen. Strategi delen er forståelse for disse discipliners plads i den større strategi, samt den måde de skaber forandringer i virksomheden på. Forandringerne kan være positive, men også af negativ karakter, hvis man håndtere dem forkert. Forandringer kan omfatter ressourcestyring, kundeorientering, produkttilpasning og meget mere. Kort sagt, bliver du i stand til at forudse de forandringer, der knytter sig til en virksomheds organisation i konstant udvikling og samtidigt være i stand til at imødegå og vende dem til noget positivt.


 


Cand.Merc i Økonomistyring og Informatik


Økonomistyring og Informatik inddrager økonomiske modeller for f.eks markedsføring, produktionsstyring, virksomhedsledelse og lign. i en IT sammenhæng. Det kan være CRM eller Business Intelligence systemer til at hjælpe ledelsen med at træffe de rette beslutninger. Det kan også være implementering af E-Business systemer som støtte for marketing- og markedsføringsafdelingen. Grundlæggende så kommer du til at arbejde med IT som løsning på mange af de problemerstillinger, der opstår i virksomheden og især når informationsmængden bliver stor og uoverskuelig for beslutningstageren. Så hvis du kan lide at arbejde med IT systemer og økonomi, så er det værd at kigge nærmere på Økonomistyring og Informatik.


Jobmuligheder

Med en kandidat eksamen i fra en af Cand.Merc. linjerne har du gode muligheder for et job i det private erhvervsliv. En typisk jobfunktion er indenfor det område du har specialiseret dig i - f.eks regnskabschef, IT projekterleder eller ansat i en bank eller et finansieringselskab. Mange studerende vælger efter fuldført Cand.Merc. uddannelse at søge en trainee stilling hos en stor virksomhed som TDC, Novo Nordisk, Shell eller Danske Bank. I en trainee stilling kommer du til at arbejde i flere spændende funktioner i virksomheden. Trainee stillingen er populært sagt en indgangsvinkel til et meget attraktivt karriereforløb i den pågældende virksomhed. Cand-Merc. studiet er desuden en særdeles god uddannelse for iværksættere, da du får styr på mange af de komplicerede aspekter som er en naturlig del af at drive en virksomhed. Du kan overføre din erfaring fra studiet til dit eget firma og komme rigtigt godt fra start!



Specielle adgangskrav

3-årige HA eller lignende studium.