1. Giv dig selv ro til at vælge

Det er først og fremmest vigtigt, at du ikke haster ud i at vælge en uddannelse og karrierevej for dig, da det trods alt er et stort valg at tage og noget, som du vil bruge resten af dit liv på. Hvis du ikke er klar til at vælge uddannelse efter gymnasiet, så kan det være en god idé at vente med at tage dette valg og i stedet arbejde eller tage ud at rejse, hvis du har skrabet penge sammen til det. Nogle gange kan en rejse give dig svaret på, hvad det rette uddannelsesvalg er for dig, hvis du f.eks. arbejder frivilligt som lærer, pædagog eller måske på et hospital, hvor du eksempelvis kan finde ud af, om du vil være sygeplejerske eller læge. En rejse kan også berige dig i dit uddannelsesvalg, hvis du kommer i nærkontakt med andre kulturer og nye mennesker og på den måde lærer noget nyt af det og dem. Har du måske boet hos en familie i udlandet, hvor den ene har været dygtig til at lave mad og har lært fra sig, kan det være at du kommer hjem fra din rejse med visionen om, at dygtiggøre dig som kok og åbne din egen restaurant. Hvis du derimod vælger at arbejde efter gymnasiet, kan det være at du finder ud af, at du vil fortsætte med at arbejde i den branche og ikke vil uddanne dig i noget andet. Ofte vil man også få muligheden for, at uddanne sig videre, så man har et bevis for det man kan, hvis man gerne vil have en højere stilling i det arbejde, man allerede har fået efter gymnasiet.

I dit valg af uddannelse, er det desuden vigtigt, at du husker på, at det er dig og din fremtid det handler om, og ikke din familie, venner eller andre nære relationer, der skal påvirke dit valg. Du behøver ikke at læse jura, fordi begge dine forældre har gjort det, og du behøver ikke at studere til pædagog, fordi alle dine venner gør det eller siger, at du burde gøre det. Find ud af, hvad der føles rigtigt for dig og hvad der vil passe til dig som person.

2. Skriv dine interesser ned

I forlængelse af punkt 1, kan det være en god idé, at notere dine interesser, hvis du ikke automatisk har fundet frem til dem gennem dit udlandsophold, din periode i arbejde efter gymnasiet eller blot lige efter, at du er gået ud af gymnasiet. Du behøver ikke at notere alle dine interesser på én gang, hvis du ikke kan huske dem alle lige med det samme. Vær dog sikker på, at det er en reel interesse for dig, og ikke bare noget, som du ville ønske, at du var interesseret i. Det nytter f.eks. ikke noget at skrive, at du er interesseret i politik, hvis du ikke læser eller ser tv-nyhederne dagligt og holder dig opdateret. Har du eksempelvis arbejdet i en børnehave efter gymnasiet og fundet glæde i det, kan du notere arbejde med børn eller mennesker generelt som en interesse.

3. Find de uddannelser, der passer til dine interesser

Når du har noteret, hvilke reelle interesser du har, kan du begynde at søge efter de uddannelser, som passer til. Begynd med en enkelt interesse og undersøg ud fra den, hvilke uddannelser der passer til og som du selv synes lyder spændende. Sæt dig derefter ind i hver enkelt uddannelse, som fanger din interesse, og notér fordele og ulemper ved dem hver især. De fordele og ulemper du noterer bør først og fremmest være efter dit synspunkt og hvor mange fag under uddannelsen, du finder interessante. Derefter kan du notere fordele og ulemper i forhold til, hvor gode jobmuligheder, der er ved uddannelsen. Når du har fundet ud af, hvilke uddannelser af dem du har fundet, der har flest fordele i dine øjne, kan du indskrænke listen, så du har et klart overblik over, hvilke uddannelser du vil søge ind på. Når man søger ind på uddannelserne, skal man altid sætte dem i rækkefølge efter hvilken man er mest interesseret i, så dette bør du også gøre for dig selv inden du skal gøre det under ansøgningsproceduren.

De mest populære uddannelser

Du kan også lade dig inspirere eller bare orientere dig om, hvilke uddannelser, som flest har søgt ind på hvert år, for at finde ud af, hvor sværhedsgraden ligger i forhold til at blive optaget på uddannelsen. Det kan være en fordel, at søge ind på en uddannelse, hvor der ikke er særlig mange, der søger ind, da det derved er nemmere for dig at blive optaget. Det kan dog også være en ulempe, hvis det viser sig, at grunden til at folk ikke søger ind på uddannelsen er fordi, at der er få eller ikke så gode jobmuligheder.

I år 2018 har der været hele 6.379 ansøgere til pædagoguddannelsen og lige i hælene kommer de 5.109 ansøge til sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelser som medicin, psykologi, folkeskolelærer og socialrådgiver er også blandt dem, hvor der er flest ansøgere.