Veterinærmedicin (Dyrlæge) - Kandidatuddannelser
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Varighed | Adgangskrav |
---|---|---|---|---|
København | SU berettiget | Kandidatuddannelser | 2 år | Bachelor |
By | København |
Offentlig støtte | SU berettiget |
Uddannelseskategori | Kandidatuddannelser |
Varighed | 2 år |
Adgangskrav | Bachelor |
- Fødevaresikkerhed
- Produktionsdyr
- Mindre husdyr
- Biomedicin
- Heste
Fælles for de 5 udbudte linjer er, at du skal afslutte med at skrive et speciale, hvor du behandler et emne af teoretisk og praktisk karakter. Der skal som minimum indgå et element af eksperimentelt arbejde og forskning. Efter dit speciale er godkendt kan du med ro i sindet skrive Cand.Med.Vet. på dit visitkort.
Fødevaresikkerhed er læren om vores fødevarers sikkerhed og de mikroorganismer som findes i dem. Disse mikroorganismer kan være årsag til smitte og videreførsel af sygdomme fra dyr og til mennesker. Dit fokusområde er at identificere, diagnosticere og bekæmpe disse sygdomme inden de spredes til os mennesker f.eks når vi handler ind eller tilbereder mad. Toksokologi og sygdomslære er væsentlige elementer på uddannelsen.
Produktionshusdyr er en linje, hvor du kommer til at beskæftige dig med de dyr som bruger til produktion af madvarer og relaterede produkter. Den danske bondegård og produktionsanlæg har hovedsageligt fjerkræ, svin, køer, og får som produktionsdyr - men du kan også inddrage fisk. Dit fokus på linjen er behandling og forebyggelse af de sygdomme som kan opstå på besætningen. Samtidigt lærer du at sikre hygiejne og fødevaresikkerhed som kan hindre at smitsomme elementer slippes løs.
Mindre Husdyr er en linje, hvor du kommer til at arbejde med de husdyr som vi tit benævner som kæledyr. Alt fra fugle til hunde og katte. Her er fokus på diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdomme og lidelser.
Biomedicin er en spændende linje, hvor du lærer at forske i og udvikle nye medicinske præparater ved hjælp af biologiske teknikker og processer. Biomedicin er også studiet af sygdomme set på et molekylært og celleniveau. Du lærer også hvordan forskellige medicin og lægemidler indvirker på kroppen.
Heste er en linje, hvor heste og deres sygdomme er i centrum. Du modtager undervisning på et hestehospital og vil stifte bekendtskab med hestes adfærd og hvordan man hensigtsmæssigt behandler deres sygdomme.