Veterinærmedicin (Dyrlæge) - Bacheloruddannelser
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Varighed | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|---|
København | SU berettiget | Bacheloruddannelser | 3 år | Gymnasiel |
Københavns Universitet |
By | København |
Offentlig støtte | SU berettiget |
Uddannelseskategori | Bacheloruddannelser |
Varighed | 3 år |
Adgangskrav | Gymnasiel |
Uddannelsesinstitution |
Københavns Universitet |
Er du en af de mange, der altid har drømt om at blive dyrlæge når du blev stor? Hvis du elsker at have med dyr at gøre og kunne tænke dig at blive dyrelæge, så skal du læse Veterinærmedicin. Det er den direkte uddannelse til at blive certificeret dyrelæge. Du lærer om dyrenes biologi, ve og vel, anatomi, levevilkår og behandling af sygdomme og lidelse.
Du kommer til at arbejde intensivt med de lægemidler og medicinske præparater, der bruges til behandling af dyrs sygedomme. Uddannelse indeholder derfor vigtige elementer af cellebiologi, biofysik, kemi, zoologi og farmakologi. Ved siden af de naturvidenskabelige discipliner kommer du også i berøring med humanistiske problemstillinger som det etisk forsvarlige ved dyreforsøg og dyrevelfærd i vores samfund.
Du lærer blandt andet om infektionsmikrobiologi og fødevaresikkerhed, hvor du lærer hvordan parasitter, bakterier, m.m. har indflydelse på når dyrene bliver syge. Faget om fødevaresikkerhed, hvor du lærer om miljøhygiejne og toksikologi (læren om giftstoffer), gør dig i stand til at forstå den indvirkning på organismen som fremmedlegemer, giftstoffer og tilsætningsstoffer har og hvordan det kan modvirkes. Du afslutter din bacheloruddannelse med at skrive et selvstændigt projekt, hvor du forholder dig til en konkret problemstilling med inddragelse af teoretiske overvejelser.
Udover de ovenstående fag vil du også studere følgende fag:
- Veterinær kemi og biokemi
- Husdyrernæring
- Besætnings- og folkesundhed.
Det er mange forskellige uddannelser lagt ned i én uddannelse uden at gå på kompromis med pensummet.
Når du har færdiggjort din bachelor tager de fleste kandidaten, da de er opsat på at blive dyrlæger. Men hvis du ombestemmer dig i løbet af uddannelsen, så har du mulighed for at få merit til mange af de andre uddannelser der findes som kemi, biokemi, folkesundhedsvidenskab og fødevaresikkerhed. Så du kan altid bruge denne uddannelse som et afsæt, hvis du er i tvivl om hvilken retning du vil gå.
Jobmuligheder
En bachelorgrad i Veterinærmedicin giver ikke en veldefineret jobprofil og det anbefales kraftigt at du supplere med en kandidatgrad, så du forøger dine jobmuligheder betydeligt og din løn tilsvarende.
Specielle adgangskrav
Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Kemi B, Fysik B.
Relaterede studenterjobs
Du kan arbejde i en stald eller måske få et studiejob/sommerjob i zoo.