Skriv til nettet

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København Ingen SU eller løn Erhvervskurser Ingen Danske Sprogseminarer
By København
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Erhvervskurser
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Danske Sprogseminarer
Skriv til nettet

Det meste skriftlige kommunikation foregår nu til dags via nettet. Men hvordan fanger du potentielle læsere på den anden side af skærmen med din tekst, når du ikke har mulighed for at bruge andet?


"Der er ingen der gider læse elektroniske nyhedsbreve!" Forkert! Mange af os læser dem faktisk med interesse. Nogle nyhedsbreve åbner vi før vi kigger på e-mails, som objektivt set er vigtigere.


Hvorfor er det sådan? Hvorfor er der nyhedsbreve vi nærmest glæder os til, og andre der rammes ulæst af deleteknappen? Og hvordan får du dit nyhedsbrev hevet over i den første gruppe? Det og meget mere får du at vide på dette seminar.


Det er ikke kun nyhedsbreve der er tale om, men hele tekster i alle sammenhænge på nettet: Blogs, hjemmesidetekster, eller bare pressemeddelelser.


Du må meget gerne sende et eksempel på din webtekst til info@sprogseminar.dk ca. 14 dage inden seminaret. Nogle eksempler bliver gennemgået undervejs, og alle kan få et par ord med på vejen under fire øjne.


Effektive elektroniske tekster
Du lærer hvordan du får skrevet en tekst der kan frembringe interessen hos læseren, som for eksempel en journalist, der er meget kritisk i forhold til det de modtager.


Du bliver undervist i nyhedstrekanten og finder den bedste vinkel på din historie, som du gerne vil ud med. Måske skriver du det i en bestemt genre eller i du-form.


Du skal bygge det rigtige fundament for at kunne skabe effektive tekster. Noget du skal tage hensyn til er om du må skrive det du vil skrive. Trods ytringsfriheden er der alligevel grænser hvad der kan stå på en hjemmeside eller i et nyhedsbrev.


Hvad siger loven? Hvordan skaffer man modtagernes tilsagn? Hvordan sætter man de rigtige mål, og hvordan måler man effektiviteten? Og hvilke faktorer som fx layout, tid og frekvens kan man arbejde med for at forbedre effekten løbende?


Vi arbejder ud fra deltagernes eget erfaringsgrundlag og bygger videre med erfaringer fra hundredvis af andre virksomheder og millioner af afsendte elektroniske nyhedsbreve og webtekster.


Find din målgruppe


Ordene, sætningerne, sammenhængen og overskueligheden. Se gennem teksten med læserens øjne, så du tænker som din målgruppe vil tænke og du dermed lærer at skrive det de vil læse. En læser vil altid stille det store spørgsmål: Hvad skal jeg læse det for?


Et par øvelser undervejs stiller skarpt på de punkter der virkelig gør en forskel: om du som afsender er nærværende, og om du er troværdig. I den forbindelse studerer – og evt. omskriver – vi deltagernes tekster.


Værktøjskasse til webredaktører.


En webredaktør skal i dag meget mere end skrive gode tekster til nettet. Han eller hun skal lægge en strategi for sin hjemmeside eller sit intranet, organisere og styre et korps af skribenter og sikre sig at brugerne rent faktisk kan finde de informationer de søger.


Seminaret klæder dig på til at tackle de mange opgaver en webredaktør står over for i dag. Du får en række værktøjer til at strukturere en hjemmeside eller et intranet, får brugervenlighed ind under huden og bliver klædt på til selv at foretage en brugertest. Endelig får du indblik i hvordan du bedst udnytter nettets muligheder for interaktivitet.


Undervisningen veksler mellem oplæg, praktiske opgaver og feedback. Seminaret tager udgangspunkt i deltagernes hjemmesider og intranet, og vi opfordrer dig derfor til at sende skærmdumps til info@sprogseminar.dk senest to uger før seminaret.


Sæt brugeren i centrum når du skriver til nettet
Vi gennemgår processen med at redesigne en hjemmeside eller et intranet. Du lærer at strukturere indholdet på nettet og skabe en brugervenlig menustruktur. Du får indblik i hvordan vi læser på nettet, og hvordan brugeren bedst kommer i centrum. Du lærer selv at udvikle en brugertest og får indblik i hvordan du får en hjemmeside til at dukke op på Google.

Hvis du ønsker det, kan vi inddrage din egen hjemmeside eller dit intranet i undervisningen.


Fælles retningslinjer for at skrive til nettet
Ensartethed og konsekvens er vigtig for at brugerne kan finde rundt på en hjemmeside eller et intranet. Det kræver skabeloner og fælles fodslag for alle dem der leverer indhold. Vi gennemgår opbygningen af forsider og undersider, og du får en række fif til hvordan du bedst tager hånd om dem der leverer indhold til din hjemmeside eller dit intranet.