Ski

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark Ingen SU eller løn Højskolekurser Ingen Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg
By Hele Danmark
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Højskolekurser
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg
Ski

En af de sjoveste sporter i verden er at stå på ski. Hvis du har prøvet det ved du det, hvis ikke skal du prøve det. På Gymnastik og Idrætshøjskolen i Viborg kan du lære at stå på ski eller du kan nyde at vise hvad du kan på ski og måske undervise nogle andre.


Kurset "Ski" forbereder dig til at tage en instruktøruddannelse i Den Danske Skiskole (BSI). Det betyder, at du efter højskoleopholdet kan undervise andre i skiløb, hvis du har lyst.


Undervisningen foregår dels på Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg og dels i de østrigske og italienske Alper. Fem gange i løbet af året går turen til Italien eller Østrig.


Uge 4 er det Canazei i Italien, hvor du kan få en masse fede oplevelser og du har mulighed for at træne forskellige sving og offpistekørsel.


I uge 11 er der en fælles skitur for hele højskolen, hvor du kan træne dine færdigheder og tålmodighed som skiinstruktør på de andre elever på skolen. Du skal både køre baglæns, 180 og 360 grader vendinger.


Ugen inden den fælles skitur har I været i Passo Tonale og øve færdigheder i den nyfaldne sne.


I uge 20 er det i Hintertux i Østrig, hvor du kan tage en del af dit instruktørkursus på Den Danske Skiskole.


Den sidste uge er uge 46 hvor turen går til Sölden i Østrig. Det er tidligt på sæsonen, men du vil blive undervist dagligt og hvis ikke du er en supermand på ski i forvejen, så bliver du det.


Hver enkelt skitur koster udover det oprindelige beløb du har betalt for højskole opholdet, på nær den fælles skitur, som er en del af prisen på opholdet.


Den praktiske del af undervisningen indeholder skitræning, fysisk træning, ishockey på en stor skøjtebane i Viborg, mountainbike og andre vinteraktiviteter.
Samtidig med skilinjen skal du vælge en af vores andre idrætslinjer, hvor du får en instruktøruddannelse. Når skilinjen slutter, fortsætter du med den anden idrætslinje og vælger derudover en ny linje.


Jobmuligheder

Du har mulighed for at tage en instruktøruddannelse i Den Danske Skiskole (BSI). Så kan du uddanne dig til Skiinstruktør.