Sanglinje

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark Ingen SU eller løn Højskolekurser Ingen Den Rytmiske Højskole
By Hele Danmark
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Højskolekurser
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Den Rytmiske Højskole
Sanglinje

På sanglinjen vil du få soloundervisning i sang, sangworkshop og synge på et sammenspilshold. Derudover er der en lang række fag, nogle fælles for alle, andre er valgfag. Udenfor undervisningstiden er alle vores faciliteter åbne, så der fx kan øves, spilles i fritidsbands eller laves studieindspilninger.



Sangworkshop
Som sanger hos os har du sangworkshop. Her er du sammen med alle de andre sangere. Vores mål med workshoppen er at skabe en instrumentkultur, hvor I lærer hinanden bedre at kende og får lyst til sammen at arbejde videre med de ting vi beskæftiger os med i workshoptimerne.


Du kommer til at arbejde med generel sangteknik, stemmens forskellige klangmuligheder og udtryk. Du vil blive bedre til improvisation og frasering. Du vil blive i stand til at lægge dine egne korstemmer, hvorfor interval og hørelære også indgår i workshoppen.


Du vil prøve forskellige former for mikrofonteknik og få trænet dit spektralgehør, så du kan lave din egen gode lyd på sanganlægget.


Soloundervisning
I soloundervisningen lægger vi vægt på at du udvikler dit personlige udtryk og finder din egen stemme. Det er dine ønsker og behov, der bestemmer valget af musikalsk materiale. Der kan være adskillige fokusområder på sangene.


Nævnes kan: Støtte, hage, tunge og kæbespændinger, klang, ansatser, intonation, rytmik, frasering, improvisation og tekstfortolkning. I soloundervisningen får du desuden mulighed for sammen med din lærer at sprænge de faglige rammer og udforske en bred vifte af følelser og menneskelig erfaring.


Sammenspil
Sammenspilsundervisningen er et af de store fag på musiklinjerne. Det er her man kan samle og bruge mange af de færdigheder man får fra de andre fag (fx. soloundervisning, teori, improvisation, tekst og musik mv.). Der er som oftest 2 eller 3 sangere på hvert hold, så I vil skiftevis være solister og backing for hinanden. Du vil blive en del af en helhed og forstå at lytte til de andre instrumenter for selv at komme til at swinge optimalt.


Undervisningen spænder vidt fra indøvelse af numre og afprøvning af arrangementer over workshops og performance til studieindspilninger og planlægning og gennemførelse af turné med livekoncerter. Man får således prøvet alle de facetter af som hører til at arbejde med et professionelt band.


Linjetimer
Dette er et ugentlig 2-lektioners modul som vil ændre indhold i løbet af semestret. I starten vil der være niveaudelt teori/hørelære for alle, men efter ca. 4 gange vil der blive mulighed for, at vælge mellem forskellige linjerelaterede fag. Det kan fx være;
- SDS (Sang, Dans og Spil)
- Teori og hørelære
- ”Open Door”, ”Fri Improvisation”, eller Intuitiv Improvisation
- Improvisation
- Sangworkshop
- Rotation