Naturlinien
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|
Hele Danmark, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding | Ingen SU eller løn | Højskolekurser | Ingen |
Højskolen på Kalø |
By | Hele Danmark, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding |
Offentlig støtte | Ingen SU eller løn |
Uddannelseskategori | Højskolekurser |
Adgangskrav | Ingen |
Uddannelsesinstitution |
Højskolen på Kalø |
På Kalø, som er en halvø med vand næsten hele vejen rundt om, kun afbrudt af den smalle dæmning der går over til Kalø, ligger Kalø Højskole. Perfekt placeret til udendørs aktiviteter ligger Kalø i Kattegat ved Mols med den storslående natur.
Netop på grund af den flotte natur er det også en af Danmarks fredede nationalparker og derfor kan man også forvente sig mere af området end så mange andre steder.
På Natur-linjen lærer du både noget om dig selv og naturen. Du kan prøve at sejle i havkajak både i den rolige bugt og ude på dybere vand hvis du magter det. På Kalø er der også nogle store gamle træer du kan klatre i eller du kan overnatte i det store lavvuu telt.
Hvis du er heldig og det er snevejr om vinteren så er der nogle bakker du kan stå på ski på, som et af de eneste steder i Danmark.
Er du mere fisketypen så er Kalø Højskole det perfekte sted at fange havørred både om foråret og om efteråret. Der er altid en fisk at fange (hvis du har heldet med dig) og selv den eftertragtede hornfisk kommer lige forbi kysterne engang imellem.
Naturlinjen kombinerer 4 forskellige delemner:
Friluftsliv
der fokuserer på nøgleordene kajak, kano, surf, sejlads, shelter, mountainbike, klatring, crossfit og desuden natursyn, naturvejledning, outdoor- og wildlife - og sætter sprog på det - det sprog du har valgt!
Hum-tek/Geo-design
centreret om nøgleordene design og metode, f. eks. af by- og landskabsplanlægning, design af alle tænkelige redskaber, der kan fremme brugen af, forståelsen af og indsigten i den natur og kultur, der omgiver os og som vi er en del af. Her er der teknologihistorie, der giver svaret på, hvorfor teknologierne er blevet udviklet, hvad det vil sige at leve i og med teknologi, hvad forskellene er mellem forskellige væsentlige teknologiopfattelser. Her er der humanvidenskab, der giver oversigt over teknologiernes dynamik og samspil med kulturelle og samfundsmæssige forhold. Alt det sætter vi sprog på - det sprog du har valgt!
Mad og sundhed
om Nationalparken Mols Bjerge som spisekammer. Hvilke råvarer kan den byde på? Hvordan forarbejdes de? Kan der udvikles nye produkter? Det handler om sundhedsværdi, om tilberedning, smag nydelse. Nøgleord: autentiske, lokalt dyrkede, sunde fødevarer. Det glade køkken med den glade kok - den glade sjæl i den glade krop. Alt det sætter vi sprog på - det sprog du har valgt!
Nationalpark Mols Bjerge
der er udgangspunkt for hele linjen. Hvad er det? Hvor kommer den fra? Hvor skal den hen? Hvad stiller vi op med den? (og hvad gør vi med de tomme flasker - som en kendt dansk komiker engang sagde). Nationalparker er porte til fremmede kulturer! Nationalpark Mols Bjerge er din port! Den sætter vi sprog på - det sprog du har valgt! Al undervisning på Naturlinjen tilrettelægges som en kombination af projektarbejde, workshops og individuelle studieemner.
Ansøgningsfrister
Løbende tilmelding
Få mere information
Indtast dit navn samt e-mail eller telefonnummer, så kontakter Højskolen på Kalø dig med mere information om hvordan du bliver Naturlinien