Musikterapi - Kandidatuddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav
Aalborg SU berettiget Kandidatuddannelser 2 år Bachelor
By Aalborg
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Kandidatuddannelser
Varighed 2 år
Adgangskrav Bachelor
Musikterapi

Efter den 3-årige bacheloruddannelse har du mulighed for at tage den 2-årige kandidatuddannelse. Nu er det på tide at du udvikler dine individuelle evner inden for den musikterapeutiske behandlingsform. På det første år arbejder du videre med teorien bag Musikterapi og det sidste år er praktik kombineret med speciale-skrivning. Faktisk så er hele 9 semester et praktiksemester på en institution på fuldtid, hvor du bliver en fast del af et træningsforløb i klinisk musikterapi. Erfaringerne fra dette praktikophold danner så rammerne for det speciale som 10 semester er øremærket til.


Det er især behandlingsarbejdet der er fokus på, på kandidatuddannelsen.


Du udvider din horisont inden for den forskningsbaserede viden om musikterapi og lærer videregående teknikker inden for musikkens verden. Du bliver trænet i din kommende rolle som terapeut både på skolebænken og i dine praktikperioder.


Det er især demente, folk med psykiske lidelser og hjerneskadede børn der har særlig stor glæde af musikterapi.


Jobmuligheder

Du kan blive ansat i det offentlige på de specialinstitutioner der har med autister, hjerneskadede børn eller demente at gøre. Du kan også blive konsulent, som selvstændig eller blive ansat som anden form for musikunderviser og -terapeut.