Meteorologi

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel
By København
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution
Meteorologi

Vejret har altid været et samtaleemne folk kunne snakke om. Havde man ikke noget at sige, så kunne man altid bringe vejret på banen. Og hvis der er noget vi elsker at brokke os over, så er det vejret.


Så hvis du vil være en af de stakkels meteorologer på TV, der altid får skæld ud over at forudsige vejret ”som vinden blæser”, så er du velkommen til at tage uddannelsen som meteorolog.


Meteorologi er studiet i atmosfæren omkring vores planet, så vi kan forudsige noget meningsfuldt om vejret og de kommende vejrprocesser. Vejrprofeter som Henrik Voldborg og Jesper Theilgaard er uddannet meteorologer og interesserer du dig også for de vejrfænomener, der har så stor betydning for vores lille planet, så er Meteorologi måske noget for dig. Fagene på uddannelsen er både matematik, fysik, geofysik, klima suppleret med de fag du selv vælger.


Meteorologer bliver undervist om vind og vejr og temperaturændringer og hvordan det har indflydelse på naturen og samfundet.


Som klimaet ændrer sig er det mere og mere relevant med meteorologer der kan forudsige hvornår der kommer en stor storm eller en oversvømmelse i lille Danmark. Der kommer også mere og mere fokus på hvor meget indlandsisen smelter.


Det har relevans for hvordan byplanlægning skal udarbejdes, så vi ikke bliver overrasket af at vores kloaksystemer ikke kan følge med ved et voldsomt regnvejr, eller at vi ikke bygger sommerhuse for tæt på kysten eller for lavt placeret i en by, hvis havet beslutter sig for at stige med en lille meter og dermed lægger stuen under vand.


Meteorologer forsker desuden i effekten af forurening og klimaændringer ved hjælp af algoritmer og numeriske metoder. Desuden forskes der meget i vindenergi i samarbejde med DTU.


Jobmuligheder

Underviser. Efter du har færdiggjort i bacheloruddannelse i Meteorologi kan du blive ansat på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). På DMI vil du blive videreuddannet og senere komme til at arbejde som meteorolog. Du kan også søge job på det private arbejdsmarked, men her må du selv være kreativ og definere dit personlige drømmejob, eftersom Meteorologi ikke har en entydig jobprofil udover ansættelse hos DMI.



Specielle adgangskrav

Dansk: A, Engelsk: B, Matematik: A, (Fysik: A + Kemi: B) eller (Fysik: B + Kemi: A).