Kompas

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark Ingen SU eller løn Højskolekurser 1 år Ingen Brandbjerg Højskole
By Hele Danmark
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Højskolekurser
Varighed 1 år
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Brandbjerg Højskole
Kompas

Vil du lære at kende dig selv og udvikle dig? Her er uddannelsen til dig hvor du kan åbne op for det du går og gemmer på.

Vær ærlig overfor dig selv. Åbn dig selv og lad dit indre skabe kontakt med dig selv og andre. Mærk hvilken retning det er meningen du skal gå. Nyd livet og del det med andre.

Tag med KOMPAS på opdagelsesrejse i grænselandet mellem din indre og ydre verden. Rejsen beriger dig med viden, øger din selvforståelse, skærper din evne til at lytte til hjertet og træffe rigtige valg.

Projektet er ikke egoistisk; hvis du kender dig selv godt, bliver forbindelsen til andre mennesker mere åben, levende og medfølende - til glæde for alle parter.

Der er i vores tid meget fokus på image. Men det der virkelig brænder igennem, både i selvfølelse og andres opfattelse, er autencitet; at der er sammenhæng mellem det man siger, det man føler, det man tænker og det man gør. Kort sagt: at man virkelig er sig selv! En sådan måde at leve på, kræver for de fleste en del ærlighed og mod - men også en del træning. Det lange sammenhængende forløb i KOMPAS er en mulighed for at komme godt igang med sådan en træning.

KOMPAS indebærer bl.a at:
NY VIDEN giver dig indsigt i de kræfter - der arbejder indeni dig og mellem mennesker - som påvirker dit liv så markant.
UDVIKLINGSPRAKTIKKER bringer dig i en stadig mere levende kontakt med din krop, hjerte, forstand og andre mennesker.
INDRE OG YDRE BEVÆGELSE gør dig vågen, levende og glad.

Kriteriet for at kunne deltage er, at du vil arbejde seriøst med dig selv i en gruppe. Da rejsen foregår indeni dig og mellem jer i gruppen, er der hverken brug for ekstrabetaling eller pas. Efter forløbet vil du altid have redskaberne fra KOMPAS lige ved hånden, når du skal følge din egen vej gennem livet.