Kropsbevidsthed

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark Ingen SU eller løn Højskolekurser Ingen Livsstilshøjskolen Gudum
By Hele Danmark
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Højskolekurser
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Livsstilshøjskolen Gudum
Kropsbevidsthed

Det er vigtigt, at du har kontakt til din krop, det betyder at du måske skal øve dig i at lytte til den.


Det lyder enkelt, men det kan dog være vældig svært i praksis. I faget kropsbevidsthed lærer du at blive dus med kroppen og ikke mindst om sammenhængen mellem krop og psyke.


Hvornår er det kroppen, der taler, og hvornår er det psyken? og hvordan påvirker det hinanden?


Du vil lære om, hvordan man så kan reagere hensigtsmæssigt, når henholdsvis kroppen og psyken taler. Der vil blive arbejdet med åndedræt, dine fødder, øvelser, der øger, koncentration og nærvær, verbalisering ved kropsøvelser, forskellige former for velværegymnastik, og kroppen set ud fra en kulturel og historisk vinkel.


Du skal først og fremmest være ven med din krop, den er jo en tro følgesvend gennem livet.


Som ordsproget siger: En sund sjæl i en sund krop. Det betyder blot at hvis der ikke er overensstemmelse mellem din krop og din sjæl, så vil du føle dig utilpas.


Det er vigtigt at du lytter til din krop og din sjæl og lader dem komme i harmoni med hinanden, så vil du også få en større følelse af velvære.


Jo mere du er et med din krop, eller jo mere din krop og psyke bliver et, desto større pres kan du klare og desto stærkere bliver du både i krop og sjæl. Du vil blive i stand til at gøre ting du ikke tidligere troede var muligt.