Klinisk Biomekanik - Kiropraktor

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Odense SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Syddansk Universitet Odense
By Odense
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Syddansk Universitet Odense
Klinisk Biomekanik - Kiropraktor

Når mennesker har skadet deres led eller muskler og noget har sat sig i klemme, for eksempel i ryggen, så skal de sættes på plads igen uden at skade noget yderligere i kroppen. Som kiropraktor lærer du hvordan du skal behandle disse muskel og ledsygdomme, så du kan hjælpe patienter i nød.


Du kommer til at øve dig på dine medstuderende samt rigtige patienter.


For at kunne behandle patienterne ordenligt er det ikke nok at prøve dig frem med det praktiske. Du skal også kende til det teoretiske om hvad der sker når du behandler og hvilke muskler og knogler der kan holde til hvilken belastning.


Det er særligt folk der skal genoptrænes efter et piskesmæld eller et fald fra en hest, som du kommer til at arbejde med, samt ældre mennesker.


Du lærer desuden hvordan du underviser dine patienter i at forebygge at deres ryg eller andre led og muskler kommer i dårlige positioner igen, så de undgår at skulle gå til kiropraktor hele tiden.


Selve uddannelsen er delt op i tre spor.



  1. På det biomedicinske spor bliver du undervist i hele menneskets krop fra den mindste celle til de store træk. Du lærer hvordan kroppen udvikler sig efter påvirkninger som ernæring, bevægelse og andre elementer der spiller ind. Derudover lærer du også om hjernen, og hvordan sanserne påvirker kroppen. Nogle af de fag du får er molekylær biologi, genetik, biokemi, anatomi, fysiologi, farmakologi, mikrobiologi, immunologi, patologi og epidemiologi.

  2. Det andet spor er professionssporet, som er et mere teoretisk spor. Her er biomekanik og de neurologiske forhold i centrum. Desuden kommer du ud og arbejde på en klinik, som en del af uddannelsen.

  3. Det sidste spor er akademikersporet, som handler mest om det skriftlige arbejde, du også får at gøre med. Her kan du blandt andet lære hvordan du bedst muligt søger information og hvordan du benytter dig af videnskabelige metoder til at komme frem til konklusioner.


Jobmuligheder

Som uddannet biomekaniker/kiropraktor vil du finde jobmuligheder, næsten ligeligt i det offentlige sundhedsvæsen som i private kliniker.



Specielle adgangskrav

Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Fysik B, Kemi B