IT og Sundhed
By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Varighed | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
---|---|---|---|---|---|
København | SU berettiget | Bacheloruddannelser | 3 år | Gymnasiel |
Københavns Universitet |
By | København |
Offentlig støtte | SU berettiget |
Uddannelseskategori | Bacheloruddannelser |
Varighed | 3 år |
Adgangskrav | Gymnasiel |
Uddannelsesinstitution |
Københavns Universitet |
IT og Sundhed er et studie, der bygger bro mellem sundhedsvidenskaben og IT (Informations Teknologien).
Den grundlæggende ide er, at IT skal udvikles så det kan bruges som et værdifuldt værktøj til at forebygge sygdomme, diagnosticere sygdomme og vælge den bedste behandling til den specifikke lidelse.
IT kan også bruges til at udvikle kommunikationen med læger og patienter i fremtiden. IT bruges også i mange af de aktiviteter som udføres hver dag rundt på landets hospitaler. Det kan være i forbindelse med diagnosticering, behandling eller forebyggelse. Her er der brug for studerende med innovative og banebrydende ideer som kan optimere og forbedre den måde sygdomme og patienter behandles på.
Studiet og undervisning
På IT og Sundhed vil du møde elementer fra sundhedsvidenskab kombineret med discipliner fra naturvidenskaben. Det betyder at studiet er tværfagligt og bruger de bedste dele fra de to fagområder. Du vil få undervisning i fag som:
Statistiske metoder, Modellering og beregninger, Epidemiologiske metoder, Etik og videnskabsteori, Kommunikation og netværk, Humanbiologi og sygdomslære, Sundhedsvæsenets organisering, Kravspecifikation og it-systemudvikling
Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du selvstændigt eller med én medstuderende skal udarbejde et større valgfrit projekt. Du kan enten skrive dit bachelorprojekt med Københavns Universitet og du vil få tilknyttet en vejleder, eller du kan vælge at opsøge en sparringspartner i det private erhvervsliv.
De undervisere som skal hjælpe dig sikkert igennem IT og Sundhed er fastansatte lektorer ved de to fakulteter (Det Sundhedsvidenskabelige- og det Naturvidenskabelige Fakultet), personer fra det private erhvervsliv, repræsentanter fra sundhedsindustrien, IT-eksperter og gæsteforelæsere fra ind- og udland. Er du en hardcore studerende og kan ikke få nok undervisning, så tilbyder Københavns Universitet sommerskoler og praktikperioder, hvor du for alvor kan udvikle dig og dine faglige kompetencer.
Jobmuligheder
Med en bachelorgrad i IT og Sundhed får du ikke adgang til en veldefineret jobprofil og derfor vælger mange studerende at studere videre og supplere med en kandidatgrad.
Specielle adgangskrav
Matematik A-niveau, Engelsk B-niveau, Fysik B-niveau, Kemi B-niveau.