Forsikringsmatematik (Aktuar) - Bacheloruddannelser

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Københavns Universitet
By København
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Københavns Universitet
Forsikringsmatematik (Aktuar)

Forsikringsmatematik er en uddannelse, der gør intensivt brug af matematik og statistik til at beregne præmier til forsikringsselskaber. Det betyder, at du bliver specielt uddannet til at varetage en funktion i en forsikringsvirksomhed eller anden finansiel virksomhed.


Den stærke matematiske profil, du former gennem uddannelsen, er med til at gøre dig særlig attraktiv for finansielle virksomheder og det udvider din jobhorisont betydeligt. De fag du vil stifte bekendtskab med på uddannelsen er primært matematik, statistik, sandsynlighedsregning og i mindre grad jura, tilsynsret og regnskabslære.


Du behøver ikke at være en ørn til sandsynlighedsregning og matematik, så længe du finder fagene interessante og har gejsten skal du nok blive glad for at læse Forsikringsmatematik.


 


Det er først og fremmest tre elementer der udgør den samlede aktuar uddannelse.



  • Sandsynlighedsregning

  • Livsforsikringsmatematik

  • Skadeforsikringsmatematik


Grundstenen er blot at beregne sandsynligheden for at en ulykke sker baseret på omstændighederne. På den måde kan du både beregne kundernes livsforsikring og skadesforsikring.


Jobmuligheder

Medarbejder i forsikringsselskab, medarbejder i genforsikringsselskab, medarbejder i et finansielt institut, medarbejder i et konsulenthus, medarbejder i offentlige institutioner.



Specielle adgangskrav

Dansk: A, Engelsk: B, Matematik: A.